Overspringshandlinger

SOL !

2012-02-14T15:04:00.000-08:00

Endelig kom solen frem, det var også på tide efter 5 dage med gråvejr og noget der kunne minde om kulde ;)

Morten, Freja og jeg fik slappet af ved poolen, mens Linea hyggede sig på facebook. Om eftermiddagen kørte jeg hende ud til Sarah, en tur på godt 40 km, og hun kunne heldigvis blive der til i morgen. Sarah skal i skole og mor Cindy arbejder i nat og sover i morgen, så Linea må jo bare hygge sig alene. Vi andre skal derud om aftenen og spise, en lille hyggelig goodbye-dinner :)

Hyggedage

2012-02-13T17:42:00.000-08:00

Så blev det mandag aften = kun 2 dage tilbage .... jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det ... har bare lyst til at blive her og nyde mit liv.

Fredag eftermiddag hentede vi Linea og Sarah i Pembroke Pines og tog dem med tilbage til hotellet. De to tøser lå bare sammen i sengen og så film den halve nat, så de var ikke til at drive op lørdag morgen. Vi fik dog samlet tropperne og kørte til Everglades hvor vi sejlede en tur på floden og fik set en enkelt søvnig alligator. Det var en super flot tur og vi fik set og hørt en masse om stedet. Da vi kom tilbage, nød vi bare livet og hyggede med at kigge på vaskebjørne, påfugle og andre sjove dyr.

Sarah overnattede igen, og tog med os til Miami søndag formiddag. Jeg var inde i Miami Ink og lure, den fedeste tatoo shop i verden :) Modstod dog fristelsen til at få lavet mere udsmykning ....
Vi kom også forbi DASH, butikken som ejes af pigerne fra "The Kardashians", der var dog lukket.
Vi gik en god tur af Ocean Drive og fik set en masse sjove mennesker. Det var kun omkring de 18 grader, så vi holdt os væk fra den ellers ret berømte strand.

Om aftenen kørte vi Sarah tilbage til pembroke Pines og inviterede hende og mor Cindy ud at spise. Vi fandt en skøn restaurant og fik den lækreste mad. Det var superhyggeligt, Cindy er bare noget af det sødeste og ungerne hyggede sig. Vi kørte hjem ved 22 tiden og der var ingen tvivl om at de to tøser allerede savnede hinanden. Det bliver ikke nemt at rejse tilbage til DK, velvidende at ingen aner hvornår de får mulighed for at ses igen.

I dag mandag har den bare stået på shopping. Vejret var igen køligt men med mere sol, så vi lagde ud med at ræse hele Swap igennem. Jeg fandt et par sandaler til 60 kr. og så kørte vi videre til Sawgrass Mill's Mall hvor jeg brugte adskillige timer på at finde mig en skøn taske og lidt andre småting. De lover heldigvis sol og varme fra i morgen, så vi når forhåbentlig at få lidt sol på falderebet .....

The Giddens family

2012-02-10T12:06:00.000-08:00

I går var så endelig dagen hvor Linea mødte sin facebook veninde Sarah for første gang. De to piger har skrevet sammen dagligt i over et år og det første møde gik over al forventning. Sjældent har vi følt os så velkomne hos vildt fremmede mennesker, men vi blev modtaget med store knus, masser af hvin fra pigerne og et hus der emmede af kærlighed. Fritten Bebob kom hurtigt frem og jeg forelskede mig i ham på stedet, sikke et sjovt lille dyr. Hunden Daisy kastede sin kærlighed på Morten og hang trofast på ham fra vi kom til vi gik.
Familiens sidste nye medlem, den 3 uger gamle baby Aidan, blev sendt i armene på mig, hvor han hyggede sig mindst ligeså meget som mig - jeg elsker baby'er :)
Linea endte med at overnatte og skulle have været med Sarah i skole i dag, men desværre ville ledelsen ikke tillade det, meget ærgeligt og faktisk lidt frækt. Det må da også være en oplevelse for dem at have en pige fra Danmark på besøg, men det var de altså ikke interessede i. Linea har tilbragt dagen hjemme hos mor Cindy og de har hygget sig med film og popcorn. Om et par timer henter vi pigerne som sover hos os i nat og i morgen tager vi Sarah med til Everglades og får forhåbentlig set en alligator eller to :)

Cowgirls

2012-02-08T15:23:00.000-08:00

Freja og jeg var ude at ride i dag og det var en fed oplevelse :)

Vi fandt the Bar-B Ranch i Davie og fik hver en skøn hest. Freja's var en rød hoppe der hed Breezer, min var mørkebrun med blis og hed Jackson. Skøn hest med skøn personlighed ;) Han prøvede først at gå så tæt op ad et par træer for at få mig "skrabet" af, men da han fandt ud af at jeg blev hængende, var han glad og traskede bare afsted.
Vi red en dejlig tur i området på knapt 1½ time, fedt at sidde i en westernsadel og prøve at ride på en helt anden måde end vi gør i Danmark.

Shopping ...

2012-02-07T18:57:00.000-08:00

Vejret var ikke for godt i dag, så vi kørte en tur i det lokale storcenter; Sawgrass Mill's Mall. Fields, Fisketorvet, City 2 osv - gå hjem og skam jer !!
Her stod vi bare lige i det vildeste storcenter jeg nogen sinde har set, over 300 butikker af en størrelse som man troede var løgn. Bare Nike biksen var Morten en time om at traske igennem. Og han gik amok, totalt tøse-shoppe-amok. Han købte 2 par løbesko, utallige t-shirts, bukser, trøjer og hvad ved jeg, det var helt vildt.

Linea fik også brugt en hel del penge, især på t-shirts som ikke fåes andre steder. Freja ventede vi på. Vi ventede og ventede og ventede .... hun kiggede, kiggede og kiggede, men var som sædvanlig en lille smule nærig, så det blev mest til gaver til veninderne. Men det tog lang tid....

Jeg derimod, jeg købte 2 bluser, et par solbriller, et par nye sutsko (hvis Scusi også æder dem, så dør han!) og 3 par trusser. That's it. Jeg havde egentlig planlagt at gå totalt shop-amok, men synes ikke lige at der var alt det jeg søgte.

Der blev købt gaver til de søde piger der passer huset for os og til søde Bjarne som lånte os kufferter.

Efter 9½ time gav vi op og kørte hjem. Vi var fuldstændig færdige og det var skønt at komme hjem til vores skønne lejlighed og bare slappe af :)

Harry Potter = himmerige

2012-02-06T15:22:00.000-08:00

I går tog jeg mine små søde Harry Potter fans med i Universal studios hvor vi besøgte Harry Potter Theme Park - og sikke en oplevelse !!
Jeg er helt og aldeles fuldstændig hamrende ligeglad med den unge mand Harry, men dén verden der udspillede sig foran os, var simpelthen intet mindre en fantastisk. Der var intet der var overladt til tilfældighederne, alle ansatte gik rundt i tøj som hører sig til historien og der var så mange små detaljler at man måtte kigge igen og igen.

Linea fik brugt en mindre formue på alverdens ting og sager, Freja var mere sparsommelig som hun plejer ;)

Selve Universal Studios var helt utrolig. Alt fungerede bare 100 %, der var rent og pænt og vi mødte kun søde mennesker overalt hvor vi kom.
Vejret var også med os, omkring 30 grader, men bestemt til at holde ud.

Stakkels Morten blev hjemme, han skulle ellers have løbet marathon tidligt om morgenen, men kunne næsten ikke kravle ud af sengen. Han var selvfølgelig dybt skuffet og ærgelig over det og vi havde så ondt af ham. Jeg fik fat i en massør som kom op på hotelværelset og gav ham en ordentlig omgang, men det havde desværre ikke den store effekt.

I dag pakkede vi og kørte til Fort Lauderdale i øsende regn, men heldigvis klarede det op da vi nåede frem. På vejen stoppede vi på en Waffle House og følte nærmest at vi var med i en gammel film. Vi fik de skønneste vafler, varm kakao og stemningen var utrolig hyggelig.

Vi checkede ind på Fort Lauderdale Beach resort som er afsindig lækkert og ligger lige ud til stranden. Vores værelse er nærmere en lejlighed, Morten og jeg har eget soveværelse med bad og walk-in closet, lige noget for mig der hader at bo i en kuffert :) Ungerne har hver deres kæmpe seng i stuen og der er et dejligt køkken med alt hvad vi har brug for.
Vi kørte ud og handlede godt ind, selvom det ikke er dyrt at spise ude, er det alligevel billigere at snuppe en gang spaghettig med kødsovs :)

USA

2012-02-04T18:51:00.000-08:00

Endelig ... vi er i USA. Det er mere end fantastisk, det er faktisk fuldstændig ubeskriveligt !!!

Vi stod op kl. 3 fredag morgen og kom mærkelig nok afsted til tiden, det ligner ellers ikke os ...
Efter 3 timer i lufthavnen hvor vi fik fejret Morten med morgenmad og sang, kom vi ombord på Continental flyet der skulle bringe os til Newark (New York). Eneste positive ting ved den 9 timer lange flyvetur, var at der var tv skærme til hvert sæde, med masser af gode film. Morten havde stadig voldsomme smerter i ryggen og havde meget svært ved at sidde stille i så lang tid, så da vi landede i New York, var lunten kort og vi var allesammen dødtrætte. Jeg skulle selvfølgelig lige ud og ha' mig en smøg og kunne som den første sætte fødderne på amerikansk grund - fed fornemmelse :)

Heldigvis forløb alt som det skulle, vi fik vores kufferter, checkede dem ud og ind igen, slap levende gennem Imigration control og kunne gå ombord i det næste fly. 3 timer senere, landede vi endelig i Orlando. Lufthavnen var enorm og vi måtte gå temmelig langt for at finde Hertz som vi havde lejet bil igennem. Da den meget søde dame så alle vores kufferter, mente hun bestemt ikke at den bil vi havde bestilt hjemmefra ville kunne rumme det hele, så vi træthedens navn, opgraderede vi til den fedeste SUV med rigelig plads og alt hvad der kunne bimle og bamle af udstyr.

Det var bare lunt udenfor, vildt at stå mellem palmer og glo på et termometer der viste 23 grader d.3 februar! Vi kastede os ind i bilen og kørte til hotellet i Kissimmee, som var kæmpestort og meget lækkert. Vi blev mødt af det sødeste personale og fandt vores værelse som var helt fint. Trætheden var overvældende, så vi fik en hurtig pizza og så var det på hovedet i seng efter 25 timer på farten.....

Dagen i dag startede med at jeg råbte op i søvne fordi jeg ikke kunne finde Shadow og Morten måtte berolige mig med at han stod fint i sin boks i Danmark ... ja ja, bare fordi man savner sin mule en smule ;)

Morten havde stadig vanvittig ondt i ryggen og var selvfølgelig ked af det og frustreret over udsigten til ikke at kunne løbe Melbourne Music Marathon i morgen. Efter en kedelig morgenmad på hotellet, kørte vi allesammen til Melbourne hvor han skulle hente sit startnr. og få et overblik over det hele. Han var eneste europæiske løber, så det vil bare være så ærgeligt hvis han ikke kan løbe.

På vejen gjorde vi holdt ved en sø hvor man kunne få en sejltur og måske møde en alligator, hvilket jeg nu ikke har det vildeste ønske om ....

Da alt var klappet og klaret, smuttede vi en tur på stranden hvor vi fik dyppet tæerne i Atlanterhavet for første gang - det var hundekoldt!

På vej tilbage til Kissimmee, fandt jeg endelig en lille biks hvor jeg kunne få en strømforsyning til min pc, det var lige en detalje jeg havde glemt hjemmefra. Den søde mand i den meget rodede butik, spurgte ind til hvor vi kom fra, og jeg fortalte om Danmark, vores tur herover osv. Han syntes åbenbart at det var så hyggeligt at få besøg af en ægte "dane", at jeg fik min strømforsyning gratis !

Wallmart måtte simpelthen også besøges, så vi fik den vildeste shoppe oplevelse længe. Man kan få ALT i Wallmart og guderne skal vide at det ikke er kvaliteten de vinder på. Men hvor var det vildt bare at se deres bagerafdeling, de havde de mest dekorerede kager jeg i mit liv har set !!

Vi var hamrende sultne og jeg havde en idé om at jeg bare skulle prøve KFC, meeen ... da jeg først kom indenfor, var jeg ved at blive kvalt af friturestanken og vi smuttede hurtigt igen. I stedet fandt vi en australsk restaurant hvor vi fik de skønneste bøffer og burgere, og dyrt var det bestemt ikke, 350 kr. for os alle 4 incl. drikkevarer.

Det der egentlig har optaget os mest, er hvor venlige folk er. Ikke bare fordi vi er turister, for det opdager de først når samtalen er igang, men vi bliver kostant mødt med store smil og "How are you today", "Can I help you" og "Have a nice day". Mage til høflige og venlige mennesker skal man lede længe efter og det kom egentlig lidt bag på mig. Ikke fordi jeg troede at det var nogle sure løg vi skulle over til, men det er bare så uvant at blive mødt på så venlig en måde af alle.
Og så er alt bare stort! Deres biler er jo fuldstændig overdrevne og Morten er ved at gå helt op i limningen over alle de biler der skal kommenteres hele tiden. Vores SUV er bare ingenting når vi kører rundt og vores ellers ret dejlige Golf i Danmark, ville være helt til grin herovre. Det bliver helt sikkert ikke mindre vildt når vi kommer til Miami området, og jeg skal nok få taget en masse billeder ;)

Linda P og hukommelse

2012-01-19T05:09:00.000-08:00

I aftes var jeg sammen med min dejlige veninde Emil (hun hedder altså Christina hvis vi skal være helt korrekte) i Birkerød og se Linda P's nye stand up show.
Vi grinede så vi var ved at tisse i bukserne og jeg sad konstant og tænkte "ej - dén skal jeg huske", men vittighederne kom jo flyvende som projektiler og det var umuligt at huske det hele.

Det var så skønt at få grinet igennem, og vi var helt færdige da vi kørte hjemad. Jeg satte Emil af på Vesterbro hvor hun skulle besøge sin datter, og fortsatte mod Nysted alene.

På hjemturen gik det op for mig at jeg intet kunne huske af show'et. Ikke én lille sjov bemærkning havde lagret sig på harddisken, og jeg blev faktisk lidt bekymret.
Jeg kunne selvfølgelig huske at det var et fantastisk sjovt show, men hvad havde Linda P egentlig sagt ???

Efter min depression for flere år siden, har jeg haft svært ved at huske og lære. Jeg kan sagtens sidde på et kursus eller hvad det nu er, og forstå alt hvad der bliver sagt, men når jeg går ud af døren er det væk. Sommetider sker det også midt i foredraget ... pludselig hører jeg bare en masse "støj", men det går ikke ind som ord og bliver forstået og husket. Det bekymrer mig faktisk at det bliver værre og værre.
I næste uge skal jeg på foderkursus sammen med min kollega og jeg frygter allerede at komme på arbejde dagen efter og ikke være i stand til at gengive så meget som ét sekund af 8 timers foredrag.

Folk kan også sige; Jamen det har jeg da fortalt dig! - og jeg er fuldstændig blank. Det ved jeg godt kan ske for alle, men jeg synes at det sker lidt for tit for mig.
Fra at sige "er der nogen der har set mine bilnøgler ??" - er jeg gået til "er der nogen der har set min hukommelse ???"

Nu har jeg faktisk bestilt en tid hos min læge så vi kan få en snak om det. Måske kan et medicinskift være vejen frem eller jeg kan blive undersøgt for andre "skavanker". Håber bare at der kan gøres et eller andet så det bliver bedre ... måske et kursus i at huske - det ville være fedt - især hvis jeg så kan huske hvad der er blevet sagt ..... suk...

Hvorfor ??

2012-01-06T09:52:00.001-08:00

.. er det lige at en børne kogebog ikke kan finde ud af at skære tingene ud i pap så selv jeg kan finde ud af det ?

Hvem fanden kunne vide at kartoflerne i Svensk pølseret skal forkoges ?

Ungerne og jeg har siddet og gumlet på nogle meget hårde kartoffelstykker og har sms'et Morten som er til spinning, at han bør købe en pizza med hjem hvis han vil ha' noget spiseligt aftensmad.

Øv altså - jeg skriver og klager til dem gør jeg !!

2012

2012-01-05T13:27:00.000-08:00

Uden tømmermænd og faktisk ret energisk, kastede jeg mig ud i det nye år efter en kanon hyggelig aften med gode venner, børn + deres veninder. Vi havde bestilt mad udefra, der var rigeligt og det smagte vidunderligt. Jeg havde krævet "Hat eller ingen adgang", og det klarede begge kvinder til UG og Johnny kom også iført en skøn guldhat. Morten nægtede at have hat på og jeg overvejede at udelukke ham helt fra festen .. men han fik os allesammen helt ned med nakken da han iførte sig disse smukke sager:

De gik naturligvis på omgang :

Ak ja, sikke skønne vi dog var ..... men sjovt var det saftsuseme ;)

2012 byder allerede på økonomiske udfordringer. Vaskemaskinen har "tabt" et leje og lyder som om at den er ved at eksplodere hvergang den kører. Indtil videre har den vasket upåklageligt, men jeg ved godt at den lige pludselig vælter om på siden og dør. Heldigvis er det januar = udsalg og jeg har netop i aften bestilt en ny hos Elgiganten som kommer om små 14 dage.

Vi er blevet enige om at sælge begge biler og få nedbragt det månedlige bilbudget (der er jo ligesom en lille sød pony der bor i en lille sød boks der koster små søde 2100 kr. om måneden - host host), og der er absolut ikke det der ligner grund til at jeg skal køre rundt i en hamrende dyr Golf når turen bare går op til den søde lille pony (4,7 km som jeg dælme ikke gider cykle) eller til Nykøbing for at bytte næserem for 6. gang til den søde lille pony ..... Men bil vil jeg ikke undvære, så nu går jagten ind på en lille bitte og meget billig bil til moar'en og børnene.
Manden kan åbenbart ikke køre i andet end VW, så hans kærlighed er kastet på en brugt Passat som koster en hel del mere end den søde lille pony (hvilket han naturligvis skal komme til at høre for hvergang skidtet går i stykker og der ikke er det der ligner garanti på noget som helst). Det kan løbe op i temmelig mange vinterdækkener og grimer ;)

Jeg har forgæves forsøgt at prakke ham alverdens nyere og ganske fine biler på, men nej - det er kun VW der duer når man kører til København hver dag. Mænd ... suk .... altså .... suk igen .....

Vejen til mandens hjerte går gennem maven har jeg hørt ... hvis nu den også gik til hjernen og jeg ellers kunne lave mad - så havde jeg virkelig et pressionsmiddel der ville noget, men det duer ikke. Øv !

USA turen ligger lige om hjørnet og lurer, og i dag har ungerne været inde og få lavet nye pas. Meget spændende ! Jeg havde så glemt de pasbilleder de fik taget for en måned siden, men heldigvis kunne det klares på stedet af en meget smart maskine som også bad om deres fingeraftryk og elektronisk underskrift. Genialt !

Mindre genial var så manden bag skranken, han gik vist under kategorien Skrankepave. Det fik jeg godt nok pillet af ham, da jeg truede med at slå ham ihjel hvis han ikke sørgede for at de blev bestilt som hastepas og især da han var lige ved at klappe hullemaskinen ned over det ene pas. Han påstod at vi aldrig skulle bruge de pas igen, men jeg mindede ham om at vi var i Danmark hvor postvæsenet ikke altid får alle breve bragt ud og at jeg ikke ville stå uden pas d.3 februar. Begge pas er gældende til d.9 august, så vi kan godt rejse afsted på dem, men ikke hjem, da de skal være gyldige ½ år efter indrejse. Den tid den sorg, men jeg vil i hvertfald være sikker på at vi kan komme afsted. Så den nu lettere blege mand med de rystende hænder, fik fjernet hullemaskinen og lagt de pæne pas i en anden bunke og jeg kunne gå nogenlunde rolig derfra. Ungerne syntes vist at jeg var max pinlig, men jeg finder mig ikke i sådanne frækheder !

Jeg glæder mig bare så meget til at komme afsted, og finder næsten dagligt nye informationer som helt sikkert kommer os tilgode når vi er der. Hvem skulle dog vide at det udløser en gigantisk bøde hvis man overhaler en skolebus ?? Jeg gør - nu ...

Sikke en masse vi skal se og opleve, 2 uger er overhovedet ikke nok, så jeg beder en lille bøn til vejrguderne om at gå totalt bananas dagen før vi skal hjem, så vi "desværre" er nødt til at blive en uge eller to mere ;)))

2012 skal sgu nok blive et fedt år, det kan jeg mærke i min lilletå :)

Juleræs

2011-12-29T12:01:00.000-08:00

Julen kom og julen gik .... igen!

Af uvisse årsager, kom det totalt bag på mig .... igen!

I sidste sekund så man så mig drøne forvirret rundt og hamstre julegaver, pakke ind og håbe at postmand Per kunne nå at få dem bragt ud.
Det nåede han heldigvis, men jeg glemte selvfølgelig en enkelt og kunne sidde juleaften med en meget grim smag i munden. Meget glemmer jeg, men det er nu første gang at der er smuttet en julegave.

Det eneste jeg var i god tid med, var småkagerne. Ungerne og jeg fik bagt rigtig mange, men Morten var så vild med dem, at vi løb tør inden juleaften, og så måtte Freja på den igen. Nu mangler vi at gnave os igennem den sidste store kagedåse ...

Juleaften var super. Min dejlige kusine var på besøg og der blev hygget til den store guldmedalje. Mortens mad var som sædvanlig uovertruffen og jeg var ked af at jeg måtte "nøjes" med 3 portioner, når jeg nu havde lyst til 16 !

Julen faldt meget dårligt i år - set fra en ansat's synspunkt. Der var kun 1 enkelt fridag, så jeg glæder mig vildt til næste år hvor den falder på en mandag. Sikke en masse dejlig fri vi skal holde og så er det helt sikkert at jeg husker det hele og er i virkelig god tid med gaverne ;)

Jubilæum

2011-12-08T11:21:00.000-08:00

I dag er det 25 år siden at min far døde. Ergo har jeg været forældreløs i et kvart århundrede. Meget mærkelig tanke ...

Til daglig tænker jeg ikke meget over det, men i dag har det fyldt meget. Endda så meget at jeg tudede en lille smule. Jeg tuder aldrig.

Det er så mærkeligt at jeg engang har haft en familie. Været en del af en familie, og nu er de her ikke mere. Nu har jeg en anden familie, min mand og mine børn. Der er blevet slået en kraftig streg i sandet, det er to helt forskellige liv. Der var engang ... og så er der nu.

Jeg ville ønske at de to liv kunne have været forenet, at alle kunne have været sammen og kendt hinanden. Hverken mine børn eller Morten har kendt mine forældre eller det liv jeg havde engang. Det kan godt få mig til at føle mig ensom. At jeg er den eneste der ved noget om dengang. Følelsen af at være forladt slipper jeg nok aldrig af med, den sidder altid i et hjørne af hjertet og gnaver.

Det mærkelige er også, at der er gået så lang tid at minderne falmer. Jeg kan ikke huske mine forældre ret tydeligt mere. Jeg kan huske specifikke situationer, men jeg kan ikke huske dem. Som barn/ung, kender man jo heller ikke sine forældre som mennesker - de er bare forældre. Jeg ville gerne have kendt dem som de mennesker de var, kendt deres tanker, ønsker, drømme, meninger, holdninger og så videre.
Nu er de nogle fjerne skabninger som jeg virkelig ikke forstår at jeg aldrig skal se igen.
Det endegyldige Aldrig !

Nu med hest !

2011-12-04T09:26:00.000-08:00

Yep, så lykkedes det endelig .... skyggehesten er min!
Jeg skrev under i fredags ... så har været hesteejer i 2 dage og det er en fed følelse, selvom det på en måde ikke rigtig har bundfældet sig endnu.
Der er ingen der skal bestemme over ham mere, kun mig!
Ingen andre skal ride rundt på ham, alt udstyret er mit og jeg bestemmer hvilken grime han skal have på. Han er flyttet ind i en stor lækker boks hvor han kan vende og dreje sig som han vil. Han kan ligge ned og sove, han får mad på faste tidspunkter og han skal ikke slås med nogen om wrap. Det er hans slot og jeg kan se at han nyder det.

I fredags blev han også klippet, noget som alle snakker om, men ingen har lyst til at give sig i kast med, efter at han brækkede Marie-Louise's finger forrige år. Men denne gang stod han lige så stille og fandt sig i det. Han blev godt nok også underholdt meget af dyrlægen som samtidig var ved at raspe tænder på en anden hest, så måske tænkte han at det nok var klogt at stå stille så han ikke selv risikerede at få samme omgang ....

Det er så mærkeligt, jeg sidder her med hans pas foran mig. Han er virkelig min ... og jeg er virkelig hans.

Den lykkelige familie

2011-11-10T13:39:00.000-08:00

Her går det godt ... rigtig godt faktisk!

Shadow aka Skyggehesten, bliver endelig vores. I går fik Freja og jeg nyheden om at der bliver en boks ledig pr. 1 december og endelig kan vi købe ham. Jeg har brugt det meste af dagen på at undersøge alt om forsikringer osv., og skrevet lange lister over alt det jeg skal have styr på som ny hesteejer.

Den anden fantastiske ting er, at vi skal til USA. Det har været på tegnebrædtet i årevis, men økonomi og diverse overspringshandlinger/rejser, har gjort at det ikke er blevet til noget.
Linea har det sidste års tid skrevet meget med en jævnaldrende pige i Florida som hedder Sarah. De to har Harry Potter som fællesnævner, men har i årets løb udviklet et nært venskab som selvfølgelig har gjort at Linea er syg for at komme over og besøge Sarah. I mellemtiden er jeg blevet venner på Facebook med Sarah's mor Cindy og vi har også skrevet en del sammen.
En aften tog jeg beslutningen, NU skal det bare være. Det kan ikke nytte at vi bliver ved med at snakke og ikke gøre noget, så jeg meddelte manden at han godt kunne begynde at pakke ;)

Efter en masse søgen på nettet, endte vi med at lade FDM klare det hele for os. Vi tager afsted på Mortens fødselsdag og starter med 3 dage i Orlando hvor Morten lige snupper et marathon mens tøserne og jeg får set den berømte Harry Potter park.
Derefter kører vi til Fort Lauderdale hvor vi tilbringer 10 dage. Vi skal selvfølgelig besøge the Giddens's family, shoppe og bade (hvis vejret er til det) og så skal Freja og jeg ud at ride.

Det er vist ret sikkert at sige at især Linea gik fuldstændig i selvsving da vi sprang bomben. Hun skifevis tudede og grinede og kunne slet ikke vente med at fortælle Sarah at hun rent faktisk snart kommer og besøger hende. De to piger glæder sig vanvittigt til at mødes og jeg glæder mig utrolig meget til at møde hele familien.

Så jo ... der sker en masse dejlige ting i vores liv for tiden, ting man kan glæde sig over og glæde sig til - og det er slet ikke så ringe endda :)

Hva' snakker ungen om ??

2011-10-21T12:45:00.000-07:00

I går var manden og jeg med yngste datter og hendes klassekammerat Christian på Geocenter Møn. Her var de ikke børn, men X-citers ... altså unge mennesker som har brugt 3 dage på at lære alt om jordskælv og vulkaner.
Geocenter Møn havde havde lavet en stor udstilling omkring hvordan jorden blev til og X-citerne skulle så holde foredrag om emnet vulkaner og jordskælv og lave demonstrationer på de forskellige vulkaner.

Min 13 årige datter stod iført hvid kittel og lignede mest af alt en superklog professor, og da hun gik igang med at tegne og fortælle, var jeg helt færdig!
Jeg fattede ikke en skid af hvad hun snakkede om (det er meget længe siden at jeg har gået i skole og jeg mener ikke at huske at vi havde om den slags), men hun var bare SÅ god til at formidle sit budskab. Både børn og voksne lyttede interesseret og var vilde med de forsøg som de bagefter lavede udendørs.

Begge forældre gloede uhæmmet på ynglet og var meget stolte over at vi havde formået at frembringe et så intelligent eksemplar af slagsen, og naturligvis diskuterede vi hviskende hvem hun mon havde det fra (det er selvfølgelig mig - selvom jeg ikke lige ved noget om vulkaner).

Væk!

2011-10-15T14:38:00.000-07:00

Som om at det ikke var nok at min taske blev næsten-stjålet i Føtex igår, så forsvandt min yndlings jakke i dag. Min ridejakke vel at mærke og så er det straks en meget alvorlig sag!

Entre og bryggers blev endevendt, begge biler gennemrodet og vasketøjskurve vendt på hovedet. Væk var den.
"Tænk nu tilbage mor - hvor havde du den sidst ?" spurgte min fornuftige 13 årige datter. "Jeg VED at jeg havde den på i stalden torsdag aften og at jeg hængte den på en knage, men om jeg tog den med hjem, ved jeg da virkelig ikke ...."

Op i stalden og gennemgå alt. Væk. Skrev til ejer af stalden, hun havde ikke set den. Så selvfølgelig er den (også) blevet stjålet !!! Hvor uheldig kan man mon lige være på 2 dage ... ja jeg spørger bare !

Der blev afsendt sms'er og facebooket til alle der havde været i stalden torsdag, men ingen havde set min jakke. Tårene pressede sig lidt på, det er jo faktisk min yndlingsjakke, den matcher faktisk Skyggehestens udstyr og jeg har faktisk fået den af Morten i fødselsdagsgave fordi man aldrig må gå ned på udstyret (= den var svinedyr)....

Men så stoppede jeg lige op .... "øhhhh ....den hænger ovre på arbejdet, jeg kan huske at jeg havde den på fredag morgen men jeg tog den ikke med hjem" .....

Datter: "Aaarj Moar altså"
Mand: "Suk"
Mig: " Jamen jeg ku' sgu' da ikk' huske det vel!!!"

Kan man godt blive væk for sig selv ?? Mener bare ... det varer vel ikke længe før jeg bliver udstyret med en chip så jeg kan trackes via GPS. Skræmmende faktisk....

Til dig

2011-10-15T14:19:00.000-07:00

Så dig i drømme
vores virkelighed.

Kun et øjeblik
kan føles som tusind år.

Tanker driver forbi
minder og reflektion.

Tiden står stille
jeg venter på igår.

Kaos i Føtex

2011-10-14T11:28:00.000-07:00

Jeg var i Føtex i dag, der var sindssyg mange mennesker og jeg var som sædvanlig en lille smule distræt ... Fandt intet af det jeg skulle have .. måske fordi jeg ikke kunne huske hvad det var jeg kom efter .. men fik da impulsshoppet lidt.

Så står jeg jo ved kassen og får læsset alle varerne op på båndet og skal betale. Væk er min taske! Panikken bredte sig som et lyn gennem kroppen og jeg fik forklaret kassedamen at nogen havde stjålet min taske.

Meget kan man sige om Føtex, men her gik det stærkt! Der blev kaldt op til kundeservice, dørene blev låst så ingen kunne komme hverken ind eller ud og varehuschefen kom stormende ud til mig. Jeg skulle ind og se overvågningbånd så vi kunne finde den usle tyveknægt.

Jeg halsede efter den rare mand, men stoppede så lige op ... " øhhh ... ved du hvad - jeg går altså lige ind og kigger i skoafdelingen" ...
Mig i fuld gallop ind til skoafdelingen og dér lå min taske og ventede på mig, endda med al indhold i behold !!!

UNDSKYLD Føtex !!!

Fjollede Freja;

2011-10-14T09:17:00.000-07:00

Særlig sensitiv ... mig ??

2011-10-14T09:11:00.000-07:00

Onsdag aften var jeg til foredrag i Fakse med Susanne Møberg, coach og forfatter. Hun fortalte om HSP - high sensitive persons, og det sparkede røv ! En masse ting faldt på plads, vildt at høre så meget om det karaktertræk som jeg altid har båret rundt på og følt var SÅ forkert.
Men det er okay at sige fra, det er okay at føle at jeg ikke magter steder med mange mennesker, det er okay at jeg bliver hurtigere træt og har brug for tid alene. Især det sidste har altid generet mig, jeg har følt at jeg var mærkelig og tænkt at andre måtte tro at jeg ikke gad dem.
Men jeg er ved at lære at jeg bliver nødt til at give mig selv plads og fred, alting går bare dybere ind hos mig og jeg forholder mig til mange flere ting end andre mennesker. Intet er ligegyldigt, jeg tager stilling til alt omkring mig og det fylder og trætter. Den dårlige samvittighed er bare svær at have hængende og det skal jeg lære.

Nogle gange er det så at overspringshandlingerne slår højt ud på skalaen, så kan jeg simpelthen ikke finde hverken hoved eller hale i hvad jeg skal og ikke skal, og så kaster jeg mig over noget fuldstændig meningsløst bare for at få det lidt på afstand.

Jeg kan også tage mig selv i at blive fuldstændig tom i hovedet midt under en samtale. Lige pludselig er det bare 1000 vis af ord der flimrer rundt i hovedet på mig uden at give særlig meget mening. Jeg tror nok at jeg er blevet rimelig god til at skjule det, men sommetider kan jeg godt selv høre hvor dum jeg lyder når jeg nærmest svarer i øst når jeg bliver spurgt i vest. Det er IKKE fordi jeg ikke forstår spørgsmålet, jeg kan simpelthen bare ikke finde ordene. Jeg er blevet bedre til at sige fra, bede om betænkningstid eller bare melde ud at jeg ikke aner det ;)
Så har jeg bare fået for meget, for meget snak, for mange indtryk, for meget lys, for mange mennesker eller hvad det nu kan være. Hamrende irriterende, men sådan er det bare ....

Jeg bruger også meget krudt på at "scanne" andre mennesker. Når jeg træder ind i et rum, tager det mig et splitsekund at registrere folk's sindsstemning, og jeg går helt automatisk i gang med at analysere på det. Fuldstændig unødvendigt da det sikkert ikke har noget med mig at gøre, men jeg kan ikke slukke for det.

Susanne holder et weekendseminar som jeg har tænkt mig at deltage i. Der skulle jeg gerne kunne lære endnu mere om hvordan jeg bedst lever med dette karaktertræk og ikke mindst hvordan jeg gør det lettere for mig selv. Jeg synes at det er fantastisk at opdage at jeg ikke er den eneste i verden der tænker, føler og handler på denne måde, og at jeg faktisk kan få en masse positivt ud af det!

Smider lige et link til Suannes fantastiske hjemmeside (under foredrag findes der powerpoint fra hendes foredrag) :
www.moeberg.dk

Mit første stævne

2011-09-24T11:38:00.000-07:00

Skyggehesten og jeg har i dag deltaget i vores første dressurstævne, ganske vist kun LD2, men lidt har også ret. Jeg var seriøst ved at skide grønne grise, jeg var SÅ nervøs og sikker på at jeg ville glemme programmet og at krikken ville stikke af med mig.

Men det gik faktisk rigtig godt. Jeg blev ikke placeret, men dog nr. 4 ud af 9, så jeg var ganske godt tilfreds.

Freja deltog i samme stævne, samme klasse som jeg, dog for alle under 16 år og her fik hun en delt 3. plads. Hun deltog også i LC1 hvor hun blev nr.2, og det var bare en stor overraskelse, eftersom Skyggen har været en ballademager hver gang dette program skulle øves. Men i dag besluttede han sig åbenbart for at vise sig fra sin pæne side og opførte sig helt eksemplarisk.

Udover at være sød, så han også kanon godt ud. Han havde sit nye hovedtøj og en fin sadel på, så han lignede slet ikke en gammel rideskolekrikke, men derimod en fin dressurhest :)

Begyndende demens eller bare distræt ?

2011-08-29T09:22:00.000-07:00

Forleden aften gjorde jeg hovedrent i køkkenet. Hele turen, skabslåger udvendig og indvendig, emhætten blev skilt ad og selvfølgelig blev alle skabe + køleskabet tjekket efter for ting der havde overskredet sidste holdbarhedsdato.

Det var fuldstændig vanvittigt så meget der var!
Jeg fyldte 3 poser og var rystet over min egen sjuskethed (er der noget der hedder det ??)

Godt tilfreds med mig selv, satte jeg mig ned og nød en kold Pepsi.
Manden skulle lige have noget i køleskabet og undrede sig højlydt over hvor tomt der nu var og jeg kunne berette om alt det jeg havde smidt ud som var udløbet i - TADAAAA - 2012 !!!!!

"Vi er sgu da i 2011 kvinde" skreg han og stormede ud i skraldespanden efter de 3 poser jeg netop havde kylet ud.

Seriøst, skal jeg være bekymret eller bare grine ????

Overvejelser og overspringshandlinger

2011-08-26T09:25:00.000-07:00

Skyggehesten skal sælges. Det fortalte ejer mig for et par uger siden og jeg gik i panik !
Hun har tilbudt mig at købe ham.

Samme aften tog jeg en snak med manden min. Velforberedt og med 117 gode argumenter i lommen, gik jeg igang.
Mig: " Shadow skal sælges" ....
"Så køber vi ham!" sagde min mand.
Mig; "øhhh" ....
Ham; " Jamen jeg ved at hvis han bliver solgt til en anden, vil du ærgre dig resten af dit liv og bruge al din tid på at finde ud af om han har det godt"

Mærkelig nok begyndte jeg så at remse alle de negative sider op som er forbundet med at købe den hest ..... Han er rimelig tosset i hovedet, Freja vil aldrig kunne tumle ham alene, det koster kassen at have ham opstaldet, smed, dyrlæge osv osv osv.

Men jeg kunne godt spare mig. "Det løser vi" sagde han bare. Godt så!

I flere dage prøvede jeg at ignorere det, kunne slet ikke forholde mig til det og fandt på alverdens andre ting at tænke på og lave for at distrahere mig selv, men jeg blev jo nødt til at se fakta i øjnene. Hvis jeg ikke køber ham, smutter han ud af mit liv og jeg ved at jeg aldrig vil få fred i sindet ...

Morten puffede til mig og vi tog en snak med ejer nogle dage efter og fortalte at vi havde besluttet os. Desværre var vi meget langt fra hinanden prismæssigt, men hun var åben for forhandling. For et par dage siden afgav jeg et nyt bud og fik lovning på at vi nok skal finde ud af det, på den ene eller den anden måde bliver han min.

Jeg havde holdt det hemmeligt for Freja, ingen grund til at hun skulle blive skuffet hvis vi nu ikke kunne blive enige om noget, men i går sprang jeg bomben. Hun sad bare og gloede og der gik mange timer før det ligesom gik op for hende at Shadow kunne blive vores og nu har jeg jordens gladeste datter. Jeg er ikke helt rolig før kontrakten er skrevet, selvom jeg stoler helt på at han ikke bare bliver solgt til anden side. Men uha, der må bare ikke gå noget galt .... skygge/drømmehesten er ved at være min ....

Sej eller sindssyg ???

2011-08-20T13:54:00.000-07:00

Min mand har lige gennemført sin første Ironman i København. Det tog ham 11 timer, 8 minutter og 45 sekunder at svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe en marathon. Jeg regnede med at få en meget træt og udmattet mand i mål, men han var bare fuldstændig overskudsagtig og ville meget gerne på Burger King i en fart. Øhhh ... NÅ!

Jeg har støttet ham i hans træning mod målet ved at give ham den tid han havde brug for og prøvet ikke at brokke mig for meget over hans fravær fra familien. På selve dagen stod jeg da også op kl. 5 og kørte med til København, og jeg havde en rigtig skøn dag. Jeg så ham svømme (det var ham i den røde badehætte ;)) og komme godt afsted på cykel.
Mens han cyklede rundt, kørte jeg i Fields og shoppede en lille bitte smule.
Senere mødtes jeg med hans svømmetræner Mia, en kvinde jeg har hørt rigtig meget om det sidste år, men aldrig har mødt, så det var vel på tide. Vi heppede på ham mens han løb sin marathon og fik sludret en masse, en super sød og meget meget køn pige som jeg er glad for endelig at have mødt.

Da han var sikkert i mål og vi havde samlet alle hans ting og cykel sammen, kørte vi så på Burger King sammen med hans gode ven og løbemakker Peter ( i daglig tale er de Tigerdyret og Plys).

Jeg behøver vel ikke at sige at jeg var SÅ stolt af min mand, tænk at udsætte sig selv for over 11 timers pinsler og så bare komme i mål fuld af glæde og overskud. Han er for sej !!!

Tidligt om morgenen før svømning

Han er dér !! ... et eller andet sted....

Godt løbende

Plys, min seje mand og svømmetræner Mia

En stolt Ironman !!!

Home sweet home

2011-08-08T13:39:00.000-07:00

Så er jeg hjemme igen efter 14 skønne dage i Italien. Hvor har det dog bare været skønt at komme langt væk og bare slappe af i solen og varmen. Jeg elsker varme ... kan simpelthen ikke få nok af at ligge og stege på en strand.

Vi kørte hjemmefra i silende regn og det fortsatte bare hele vejen gennem Tyskland og Østrig. Vi ankom til Mayerhofen i Østrig en sen aften og overnattede på et meget hyggeligt hotel omgivet af smukke bjerge.

Næste morgen kørte vi til Livorno i Italien, hvor vi fandt et lille hotel som havde plads til os. Da jeg vågnede om morgenen kunne jeg helt bestemt høre heste, men tænkte at jeg nok bare havde drømt lidt for meget om Skyggehesten, men da jeg åbnede altandøren, kiggede jeg lige ned på en kæmpe stor galopbane hvor morgentræningen var igang. Fantastisk syn, især da den lå lige ud til havet. Freja og jeg fik meget tid til at sidde og kigge på de flotte heste.

Det skæve tårn i Pisa var vi jo nødt til at besøge, så vi fandt det og havde nogle hyggelige timer i den smukke park.

Vi ankom til hotel Dei Cesari i Anzio næste formiddag og styrtede straks ned på stranden og kastede os i bølgen blå - skøøønt :)
Hotellet var utrolig smukt og alt var bare i orden. Vi havde bestilt halvpension og blev bestemt ikke skuffede, maden var fantastisk og vi skulle kæmpe os igennem 3 retter hver aften.

Gensynet med Rom skuffede ikke, byen er helt fantastisk og vi fik set en masse, shoppet, nydt gadehandlere og mange sjove forretninger.

Efter 9 dage i Anzio, kørte vi til den sydlige del af Gardasøen hvor vi igen boede på det hyggelige hostel Poggio del Lago som ligger lige ud til søen. Vi fik nydt den sidste sol og så gik turen hjemad mod Danmark. Det var så surt at se hvordan temperaturen bare faldt og faldt, og da vi endelig kørte fra færgen, regnede det bare.

Nu nærmer hverdagen sig og vi prøver at nyde den sidste uges ferie og kan slet ikke holde ud at der er et helt år til at vi kan komme afsted igen. Jeg duer bare ikke til regn, sne og kulde, det er slet ikke noget for mig ....

En dag flytter jeg til Italien .... en eller anden dag ....

Freja og jeg i Pisa

Den spanske trappe

Stemning i Rom

Udsigten fra værelset

Vores tag i Anzio

Moi :)

Forældretid ..

2011-07-16T09:43:00.000-07:00

Ungerne har aldrig været i Imperial, så i aftes blev de sendt derind for at se Harry Potter (igen) og havde en fantastisk oplevelse i den smukke biograf.

Forældrene stod og gloede lidt på hinanden ... 3 timer der skulle slåes ihjel, solen var netop brudt frem og hvad skulle vi så finde på ??

Tivoli selvfølgelig ! Med hver sit turpas om armen, kastede vi os op i rutchebanen og nød det - igen igen ... 6 ture blev det til, den sidste med lukkede øjne hele vejen :)
Det er længe siden vi har haft det så sjovt ;)

Lagkage, Italiensk is, varm chokolade og kys i sejlbådene... dejlig aften ...

Ungerne blev selvfølgelig møg misundelige da de hørte om det, men sådan er det - man kan ikke både glo HP og gi´den gas i rutchebanen :)))

Så flotte var mine små Harry Potter fans da de var til premiere for en uge siden :

Nice ...

2011-07-14T11:58:00.000-07:00

Sov lige 11 timer i træk og vågnede glad og udsovet op til en fridag :)

Har sumpet med filmen "Parterapi", smidt en masse skøn gammel dansk musik på telefonen, fået skrevet et par mails, frådset med det varme vand og ellers bare hygget mig. Jeg trængte SÅ meget til denne fridag.

I morgen går turen til København, glæder mig til at ose rundt og bare nyde. Ungerne skal i Imperial og se den sidste Harry Potter film, så de er helt oppe at køre selvom de så den for 2 dage siden i Nykøbing. Det er bare noget andet at se den i Imperial ....

Om en uge har jeg ferie ... glæder mig som et lille barn ;)

Zzzzz

2011-07-13T08:50:00.000-07:00

Jeg vil sove .... bare sove ....

Ingen Vordingborg festuge til mig i dag. Kan knapt holde øjnene åbne efter endnu en nat med ca. 2 timers søvn. Fandens til liv altså .....

Jeg duer bare ikke til at arbejde igennem på den måde hver sommer. Når kollega har ferie, er jeg på fra 8 - 17.15 hver eneste dag og dét tærer altså for meget. Der er en grund til at jeg har valgt kun at have 32 timer om ugen og så er det ikke fedt at runde de 46 timer 2 uger i træk.

Om 1½ uge har JEG ferie og jeg glæder simpelthen så meget til at trække stikket ud og bare lave ingenting. Jeg skal bare sove på stranden, læse gode bøger, spise god mad og hygge med min lille familie .... uhhh det bliver så godt :)

Håber at jeg kan sove i nat ... prøver at holde mig vågen et par timer endnu og så kaster jeg mig under dynen og beder til at søvnen vil indfinde sig .....

Vordingborg festuge ...

2011-07-12T08:24:00.000-07:00

... der har jeg aldrig været, men nu er jeg inviteret derop af sød veninde. Måske man skulle bruge en onsdag aften på at råhygge og høre "De glade sømænd" efter en hård omgang arbejde .... Hvis vejret holder, så gør jeg det !

Tøse - heste hygge

2011-07-11T06:37:00.000-07:00

I går aftes var jeg ude at ride med to skønne piger. Vi red en tur til stranden og badede med hestene og så hjem til mig hvor Morten ventede med lækker mad. Hestene græssede på vores lille plæne (vi takker for slåningen) og stjal vores flutes, men det var super hyggeligt :)

Arrgghhh

2011-07-08T09:42:00.000-07:00

Hvor jeg dog hader mobiltelefoner og selskaber !!!

Har haft Telmore i en evighed og var ganske tilfreds, men så dukkede der lige et godt tilbud op fra Oister, så jeg hoppede ud i det og skiftede. Det gik hurtigt og jeg var glad da jeg modtog mit nye simkort.

Her stoppede glæden så ... NUL - jeg mener NADA signal overhovedet !
Jeg ringede selvfølgelig straks derind - var heldig at det var på en fridag da de kun har åbent til kl. 17, og ventede i .... 49 minutter. Jeg havde efterhånden nået kogepunktet, men fik forklaret fætter kundeservice mit problem. Han mente at det måtte være min telefon den var gal med og så blev jeg sgu sur. Efter en del snak frem og tilbage, sendte han mig en mms med nye opsætninger som jeg selvfølgelig ikke kunne modtage, da jeg ikke har noget signal (for fanden da!).
Jeg tøffede ud af vejen og nåede endelig et punkt med nok signal til at jeg kunne følge de gode råd, men det virkede selvfølgelig heller ikke.
Godt sur og hidsig trampede jeg hjem igen.

Heldigvis er Telmore noget nemmere at få fat i, jeg var nr. 7 i køen og kom alligevel i kontakt med et menneske efter kun 4 minutter. Jeg forklarede mit problem og han ville flytte mig tilbage til dem med det samme - jubii - i ca. 5 minutter... for så gik det op for mig at jeg hænger på latterlige Oister til månedens udgang. Nu har jeg skrevet dem en meget pæn mail hvor jeg på mine ydmyge knæ beder om at blive flyttet n-u NU. Det hjælper sikkert ikke en bønne ....

Gnaven og meget træt efter en arbejdsuge på 53 timer og alt for lidt søvn, satte jeg mig til at rode med indstillingerne igen. Pludselig var der signal og nu vil glæden næsten ikke ende tage ... næsten fordi jeg stadig ikke kan komme på nettet, men skidt med det, nu kan jeg i det mindste modtage og sende sms og tale med folk.

I disse moderne tider, er man bare fuldstændig sat ud af spillet uden sin telefon. Det fik jeg for alvor at mærke i går morges, da jeg under gåturen med hundene fik så meget signal at jeg kunne modtage en sms. Det var chefen der bad mig ringe og det gjorde jeg selvfølgelig. En påkørt hund ventede på klinikken og jeg spænede afsted, pissesur over at jeg ikke havde fået den sms for ½ time siden hvor den var sendt og nu stod der nogle ulykkelige mennesker med deres hårdt sårede hund.
Så er det bare noget lort at ens telefon ikke virker.

Jeg vil ha Telmore tilbage !!!

Heldigvis er mine dejlige unger kommet hjem fra ferie hos farmor og det er skønt at se hvor meget de har savnet mig .... øhhh.... mener deres computere og tv som de har siddet klistret ved siden de landede ;)))

Børnefri

2011-07-07T09:11:00.000-07:00

Det er vel noget alle forældre af og til kan savne ... at kunne lege mand og kone og bare være sig selv.
I denne uge har vi været børnefri og hvad har vi mon lavet ??
Vi har arbejdet, arbejdet og så har vi arbejdet lidt mere.

Klokken er p.t 18.08 og jeg sidder stadig på pinden. Det er nu frivilligt, da en ret syg hund har brug for omsorg og hyppige tjek, så det er bestemt i en god sags tjeneste. Det er nu også meget hyggeligt at sidde her med hele huset for sig selv - lige bortset fra mine hunde som jeg hentede så de ikke skulle være alene alt for længe.
Om ikke så længe kommer nogle af dyrlægerne og så tager vi på havnen og spiser noget god mad. Nogle er blevet så fornuftige, at kage ikke længere er løsningen når det er synd for os (og det er det tit !), så nu skal vi have god mad og det glæder jeg mig til. Morten er også inviteret med, han cykler hjem fra arbejde, så en god bøf vil nok gøre godt.

Men altså ... det der børnefri er helt vildt overvurderet og jeg glæder mig bare til de små kære pus kommer hjem til deres mor i morgen. Så skal de kysses sønder og sammen og jeg skal høre ALT om hvad de har lavet hos farmor....

Jeg erklærer mig hermed for børnefriuegnet !

Nydelse ...

2011-07-02T14:31:00.000-07:00

Manden er på Fyn for at løbe marathon i dag - OG i morgen. Han er lidt mærkelig.

Men det skal jo ikke være ensbetydende med at jeg også skal lide sådan en herlig lørdag, så jeg startede dagen med at sove lidt længe.
Så kørte jeg en tur op i den lokale blomster/brugskunst/tøj forretning og fandt nogle fantastiske øreringe, en skøn halskæde og en lækker trøje, for den nette sum af 237 kr. !

En time senere lå jeg på briksen i Norama, en lækker hudplejeklinik. Her fik jeg en times ansigtsbehandling med massage og andre lækre ting. Uha det var skønt!

Mødtes derefter med en veninde til frokost og sladder, hyggeligt at få vendt verdenssituationen på ægte tøse manér.

Så var det hjem til ungerne og råhygge. Fik også lavet lidt praktisk, men kun en lille bitte smule ....

Se dét var en lækker lørdag - flere af dem tak :)

Marketing for kvinder og mænd:

2011-06-27T08:47:00.000-07:00

Marketing for kvinder:

Du er til en fest. Du får øje på en lækker mand. Du går hen til ham og siger: 'Jeg er temmelig god i sengen!'. Dét er Direct Marketing.

Du er til en fest. Du får øje på en lækker mand. Du spørger, om du kan få hans mobilnummer. Den næste dag ringer du ham op og siger: 'Jeg er temmelig god i sengen!' Dét er Tele Marketing.

Du er med nogle veninder til en fest. Du får øje på en lækker mand. En af dine veninder går hen til ham og siger: 'Hende der står derhenne er temmelig god i sengen!' Dét er Reklame.

Du er til en fest. Du får øje på en lækker mand. Du går hen til ham og opfrisker hans hukommelse: 'Kan du huske vores date for to uger siden, og hvor god jeg var i sengen?' Dét er Customer Relationship Management (CRM).

Du er til en fest. Du får øje på en lækker mand. Du går hen til ham og siger: 'Jeg er temmelig god i sengen!' Derefter knapper du din bluse op og viser ham dine bryster. Dét er Merchandising.

Du er til en fest. Du får øje på en lækker mand. Du går hen til ham og fortæller ham, hvor smagfuldt han er klædt, og hvor godt han dufter.

Så tænder du hans cigaret, skænker et glas vin for ham og siger: 'Jeg er temmelig god i sengen!' Dét er PR (Public Relations).

Marketing for mænd:

Du er til en fest. Du ser en lækker kvinde. Du går hen til hende og siger: 'Jeg er temmelig god i sengen, og desuden kan jeg hele natten uden pauser!'. Dét er i strid med god markedsføring, er yderst vildledende for forbrugeren og desuden forbudt i følge markedsføringsloven.

Er jeg en kælling ?

2011-06-24T15:23:00.000-07:00

Er jeg en kælling fordi jeg siger min mening når jeg bliver spurgt om noget ?

Det er jeg måske nok og det kan jeg faktisk godt leve med.

Sommetider bliver jeg spurgt om forskellige ting. Det kan være børneopdragelse, ægteskabelige problemer, familieproblemer og mange andre ting.

Af en eller anden grund er det altid meget lettere at stå på sidelinien og præcist vide hvad det klogeste træk ville være, men noget mere kompliceret når man selv står med et problem ...

Igen kommer de 40+ mig tilgode. Jeg har i min høje alder trods alt oplevet lidt af hvert og stået i en helvedes masse dilemmaer som jeg ikke har anet hvordan jeg skulle gribe an. I dag kan jeg sagtens se at jeg har gjort nogle dumme ting, sagt nogle dumme ting og egentlig opført mig idiotisk, men da jeg stod i det, var det hvad jeg kunne præstere.

Nu har jeg lært at træde et par skridt baglæns, se tingene lidt fra oven og fra flere sider inden jeg påberåber mig retten til at have ret.

Men altså ... jeg bliver tit spurgt om råd og jeg svarer så ærligt jeg kan. Det er ikke altid lig med at jeg giver spørge-Jørgen ret og så er jeg ikke længere den fedeste version af Mads og Monopolet. Så bliver jeg en kælling som i kortere eller længere tid lægges på is eller bare snakkes med uden at falde over ubehagelige emner. Det går nu altid over igen og så er det jo spændende at høre om mit råd blev fulgt eller skrottet og hvad enden blev.

Sommetider er jeg måske for ærlig og får sagt min mening lidt for kontant. Men jeg er ikke god til at stryge folk med hårene for at gøre det lettere for nogen. Selvfølgelig kan der være brug for masser af strygen og nååååh'en hvis en er ked af det, men så må lorten også på bordet og vendes. Fra at være en sød veninde, kan jeg altså gå hen og blive en kælling, men det er okay.

Jeg er bestemt ikke perfekt og jeg har ved grød ikke svar på alt. Jeg har stadig nogle ømme tæer som der ikke skal trædes meget på, før jeg glemmer alt om de gode råd jeg lige har siddet og fyret af, for så vælter det ind med følelser og rationel må være en lille by i Ukraine.

Vi mennesker kan vel egentlig godt li' at have ret og styre slagets gang. Vi vil gerne vinde diskussioner og ikke tabe ansigt over for nogen. Vi vil være den stærke der ikke kan slåes. Men sommetider taber vi og det gør ondt. Det kan tage tid at rejse sig igen og komme sig over trykket fra bulldozeren der kørte hen over os. Men vi overlever og forhåbentlig bliver vi stærkere og lærer noget af det.

For mig er det vigtigt at være tro mod mig selv. Ikke gå på kompromis med det jeg tror på og jeg vil altid kunne se mig selv i øjnene og vide at jeg gjorde det jeg følte var det mest rigtige.

Om jeg er en kælling eller ej ..... det må være op til andre at bedømme ....

Fantastisk billede

2011-06-23T10:56:00.000-07:00

Må lige dele dette foto med jer .... selvportræt af yngste datter :

(U)forudsigelighed

2011-06-23T10:26:00.000-07:00

Der var engang hvor jeg higede efter forudsigelighed.
Nu higer jeg efter uforudsigelighed.

Da jeg var ung, kørte mit liv med 110 km/t og jeg havde ikke den fjerneste idé om hvad jeg skulle om et halvt år. Uddannelse var en by i Rusland, der var ikke noget jeg specielt havde lyst til, jeg skiftede kærester ud hele tiden og flyttede konstant. Der var altid uro, alt hvad jeg foretog mig, var lige her og nu og uden mål.
Hvor sjovt det end var, vidste jeg hele tiden at det ikke var holdbart, men jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre ved det, så jeg festede videre og prøvede at glemme.
Jeg manglede et holdepunkt i livet - forudsigelighed.

I dag, 20 år efter, kan jeg virkelig savne denne uforudsigelighed. Jeg kan blive noget så træt af at stå op hver morgen for at gå på hen på den arbejdsplads som jeg har haft i 5 år og som jeg egentlig forestiller mig at jeg skal blive på i rigtig mange år endnu. Jeg gider ikke blive spurgt om hvad vi skal have til aftensmad, jeg gider ikke vaske tøj og gøre rent, jeg gider ikke farve mit hår for at skjule de grå hår der myldrer frem og jeg gider ikke vide at det her er mit liv.
Eller gør jeg ?

Hvis jeg i bund og grund var utilfreds, så var jeg her nok ikke.
Er græsset bare grønnere på den anden side ? Ville jeg virkelig blive lykkeligere af at gøre noget helt andet ?

Det handler måske om gener. Min far havde altid en længsel efter noget andet, noget større. Han rejste verden rundt som telegrafist og havde svært ved at slå sig til ro. Jeg tror aldrig at han havde følelsen af at høre til.
Den samme følelse har jeg altid haft. Evig rodløs og lyst til mere, uden at det kan defineres tydeligt. Heldigvis har jeg i mine voksne tilværelse og især efter jeg fik børn, kunne sige; Her er mit hjem, her hører jeg til. Jeg har altid svoret på at mine børn skulle have den mest stabile barndom som muligt og det har jeg levet op til. Jeg håber ikke at de nogensinde vil stå med følelsen af ikke at høre til, hverken geografisk eller følelsesmæssigt.

Måske skal jeg droppe de der dameblade hvor jeg kan læse om kvinder der har den vildeste succes med at designe, skrive eller noget andet. Jeg hader at læse om de der totale overskudskvinder der når det hele på den halve tid og som står smilende i deres fantastiske hjem med deres perfekte unger og hjemmebag på bordet og ser skidegodt ud.

Jeg får bare den der udlængsel. Trang til at smide alt hvad jeg har og bare rejse ud i verden uden at ane hvad vej jeg skal. Men jeg ved godt at jeg ikke tør.
Så i stedet prøver jeg at snige en lille bitte smule uforudsigelighed ind i mit eget liv...
Glemmer at skrive aftaler i kalenderen så det bliver total surprice når det lige pludselig går op for en eller anden at vi da skal være til møde på skolen om en time - jubiii - alle falder over hinanden for at nå at lufte hunde, lave mad og finde de papirer som bare skal med.
Eller vores sommerferie hvor vi kører til Italien og tager en enkelt overnatning på vej derned. Min mand er også hoppet på "det skal vi bare ha´styr på!!" vognen, har prøvet at overbevise mig om at vi skal finde et hostel eller noget og få det booket, men jeg siger Nej !! Vi kører sgu bare og så finder vi da nok et sted at sove i et eller andet land.
Det har vi gjort før.

For eksempel dengang hvor jeg lærte Morten at kende og han inviterede mig i biffen nogle dage senere. Pludselig ringer han og spørger om jeg ikke vil med til Rom i stedet. Så vi kørte en Interrent bil til Rom, endte i Anzio hvor vi sov på et tag og ikke anede hvad vi skulle i morgen. Dengang ville jeg gerne lave ham om. Få styr på hans liv (og de 200 ubetalte regninger som han gemte i en plastikpose) og vise ham at vi kunne lege far, mor og børn resten af livet. Det tog lang tid at overbevise ham.

Nu prøver jeg at overbevise ham om at det ikke gør så meget at jeg ikke lige ved hvor nøglerne er, og at det er ok at 3 piger kan rode så huset ligner et bombekrater.

Det er jo nok meget godt at vi i bund og grund supplerer hinanden, ellers ville vi enten leve i kaos eller en militærlejr ....

Måske bunder alle disse tanker bare i at jeg virkelig er blevet voksen. Jeg har fået alt det jeg engang længtes efter, men er heldigvis ikke mere "voksen" end at jeg stadig har mit eget indre kaos hvor jeg prøver at finde ud af hvem jeg er og hvad jeg skal med mit liv - også selvom det er fastlagt og kører planmæssigt.

Drømme skal man have lov at have - hele livet!

Utroskab ... mænd vs. kvinder

2011-06-19T10:29:00.000-07:00

En veninde betroede sig til mig for noget tid siden. Hun har været sin mand utro. Mødte en mand, det slog gnister og de endte i høet ... nogle dage efter fortalte hun om en anden veninde som også har været utro, mange gange endda.

Så var det at vi kom til at tale om hvor almindeligt det mon egentlig er. Er kvinder ligeså utro som mænd ? Svaret er sådan set indlysende, hvis 100 mænd er utro, hvem er de det så med ? 100 kvinder sandsynligvis .... Dog må vi gå ud fra at nogle af disse mænd benytter sig af prostituerede, så disse kvinder "tæller" ikke med i vores statistik.

Er der nogen forskel på når mænd er utro i forhold til kvinderne ? Lægger kvinder følelser i det og knalder mændene udenom for at få tilfredsstillet et fysisk behov, eller er det mon omvendt eller ligestillet ?
Planlægges det eller sker det spontant og hvor er forskellen på mænd og kvinder her ?

Er kvinder større svin end mænd hvis de er utro ?
Min teori er, at vi kvinder øjeblikkelig vil samles om den forsmåede veninde og deltagende lægge ham for had, kastrere ham i fællesskab og være enige om at han fandme er jordens største idiot !
Hvad sker der hos manden hvor kvinden har været utro ? Jeg tror at han sidder og føler sig slået på sin seksuelle formåen og manddom. Han tænker nok at ham den anden kan noget som han ikke kan og det er noget lort.

Men hvorfor er man utro ?
Er det spændingen ? Det at blive begæret af en anden ? Kedsomhed ? Nysgerrighed ?

Vi kender vel alle sammen til at dagligdagen kan blive noget ensformig og erotikdræbende. Vi arbejder for meget, har børn der skal tages af, vasketøj, mad og alle de andre kedelige ting som bare hører familien Danmark til.
Hvad gør man så for at holde gang i det sexliv der engang fik os til at kunne nøjes med 2 timers søvn inden vi kravlede dødtrætte på arbejde, men alligevel med stjerner i øjnene ?
Der er så lige de år med småbørn hvor det nok er de færreste der overhovedet kan huske hvad sex er ... der hvor man kun tænker på én ting : Søvn !
Men børnene bliver store, de sover længe, bliver teenagere og er nærmest umulige at vække hvis de overhovedet er hjemme, men hvad skete der for forældrene ? Glemte de hinanden midt i kødsovs og havearbejde ?

Jeg kender flere par som knalder udenom sammen ... altså med andre par eller måske en ad gangen. Egentlig et genialt koncept. Der bliver opsat nogle grænser og indgået aftaler for hvad der er i orden og hvad der er forbudt, og så går man på jagt sammen efter kvinde, mand eller par. Alle er med på idéen, ingen bliver ført bag lyset og det handler her udelukkende om sex, intet andet. Alle kan se hinanden i øjnene bagefter.
Uanset hvad, så må det godt nok kræve et stærkt bånd at kunne lade sin bedre halvdel dyrke sex med en anden foran øjnene af en selv og jalousien skal pakkes langt væk, ellers duer det ikke.

Jeg bliver sjældent forarget, men da en radiostation reklamerede for det nye site Victoria Milan, måtte jeg alligevel rynke på næsen. Denne hjemmeside er lavet for folk i forhold som ønsker at være utro, man er helt anonym og bla bla bla. Altså, hvis folk ønsker at dyrke sex uden for hjemmet, skal de vel nok selv finde ud af det ... jeg synes ikke at der er grund til at reklamere for det og ligefrem hjælpe folk på vej i utroskabens verden. Jeg har ikke været inde og kigge på siden, men det skulle ikke undre mig om der også er tips og idéer til ikke at blive opdaget, billige hotelværelser og andre reklamer.

Er det blevet så legalt at være utro og er det ok ??

Nøjsh hvor er jeg sej !!

2011-06-10T12:06:00.000-07:00

Altså ... jeg var til Alt for Damernes kvindeløb i København igår og løb 5 km. Det er første gang i min løbekarriere at jeg rent faktisk har LØBET 5 km og ikke gået halvdelen af vejen fordi det var synd for mig ...
Men jeg gjorde det ! Jeg løb alle 5 km og kom ind i tiden 38 min og 31 sek. Ikke noget imponerende i det, men jeg kunne næsten ikke få armene ned da jeg drønede over målstregen.

Endelig fik jeg min AHA oplevelse ved det at løbe. Den har jeg godt nok ventet længe på, jeg har faktisk haft lyst til at droppe det løberi mange gange, men nu havde jeg jo det her væddemål i sigte og jeg ville bare ikke være en kylling og springe fra i sidste øjeblik. Faktisk var det ikke et rigtigt væddemål, mere en udfordring og det var det bestemt også, men også den fedeste oplevelse jeg har haft i mange år.

Stemningen var bare fantastisk da jeg løb afsted ude på tiøren på Amager, vejret var perfekt og der var så smukt langs vandet. Der var virkelig mange forskellige slags løbere, nogle seje tøser der bare spurtede afsted, og andre der gik det meste af vejen. Det var super motiverende at overhale nogen, og jeg blev stædig når jeg blev overhalet af andre - perfekt cocktail :)

De 3 piger jeg fulgtes med hernede fra, havde også et godt løb. 2 af dem var seje og tog 10 km og alle klarede det fint, så stemningen var høj da vi alle var i mål. Vi fik noget mad og hyggede os indtil Morten kom og hentede mig ved 21 tiden.
Fantastisk dag - den kan jeg leve længe på og skal helt klart med til flere løb i fremtiden :))))

Terror ...

2011-06-03T14:30:00.000-07:00

Det er ikke fordi lille Nysted er i højrisiko for terror, men p.t bliver jeg udsat for det.
Jeg er ikke let at skræmme og jeg er såmend heller ikke bange, mere irriteret og undrende.

Hvad får folk til at starte en chikane bestående af breve sendt til ens arbejdsplads, beskeder i lange baner på facebook (selvom vedkommende ER slettet af vennelisten), sms'er og ikke mindst opringninger fra hemmeligt nr hvor røret bliver lagt på så snart jeg svarer ????

Ikke om jeg fatter det ! Jeg har totalt ignoreret personen i flere måneder i håb om at det fortog sig, men det bliver værre og værre. I dag valgte jeg så at svare og bede vedkommende om at stoppe omgående. Lad os bare sige at det ikke blev modtaget særlig positivt og en timelang sms hetz gik igang ....
Sjovt nok modtog jeg ikke en eneste opringning i de timer, så Sherlock her er nu helt sikker på at det er samme person.

Men .... her til aften ringer Mortens telefon så ... hemmeligt nr og røret bliver smidt på da han tager den .... Hvor herligt - så er vi pludselig 2 om opmærksomheden.

Hvad sker der for sådanne mennesker ?? Er det sygelig trang til opmærksomhed, kedsomhed eller simpelt idioti ?
Jeg forstår det simpelthen ikke.

Første tanke var at få hemmeligt nr., men gu vil jeg ej af med mit nr. som jeg har haft siden jeg fik min første mobil for 16 år siden. Mortens nr. er til arbejdstelefonen, så han kan ikke bare skifte nr. og jeg bliver rasende over at det nu også går ud over ham.
Vi må leve med at have telefonerne på lydløs aften og nat og ellers bare lade være med at svare når der ringes fra hemmeligt nr.
Læste på nettet at man kan få sat sin telefon op til at spærre alle opkald fra hemmeligt nr, så det er nok løsningen ... møg ærgeligt at man bliver nødt til at bruge tid på sådan noget pjat !

Mennesker kan godt nok være mærkelige .....

Mig og Mick ikk' ....

2011-05-26T10:16:00.000-07:00

Jeg har været til årets damefrokost. Det er 5 dage siden og jeg er stadig træt. Måske er jeg for gammel til den slags pjat, men jeg gør det alligevel ....

Fed fest, gratis øl, vidunderligt selskab og 1163 kvinder i ét telt. Eneste mænd var tjenerne som havde det hårdt efterhånden som fadbamserne gled ned. Mødte en masse jeg kendte, også nogen jeg ikke havde set i mange år.

Og så mødte jeg Mick. Altså Mick Øgendahl som jeg er fuldstændig pjattet med.
Mig; MIIIIIIIICK !!! De der kender mig, ved at der sidder et rimelig kraftigt horn på mig, så ingen i teltet var ikke i tvivl om at jeg lige havde fundet en jeg kendte ....
Manden vendte sig om og gloede på mig som om jeg var sindssyg - hvilket jeg måske også var i det øjeblik.
Jeg stormede hen til ham med min nye Nokia N8 i hånden og stillede mig kækt op ad ham med armen om halsen på ham - nu skulle vi satme fotograferes sku' vi ! Men så er det at jeg ikke fatter ret meget af den nye telefon jeg har købt mig, så der gik lidt teknik i det ... indtil Mick flåede den ud af hånden på mig og på 1 sekund havde taget dette skønne billede :

Faktisk tror jeg lidt at vi er i familie - prøv lige at se øjenfarven !
Det havde måske været bedre hvis han var kommet lidt tidligere og havde fået taget det her billede, for jeg ser ikke så pæn ud som jeg gjorde da jeg kom ....

Men vi havde altså en skøn damefrokost og min søde veninde Emil passede godt på mig. Jeg fik simpelthen tildelt ølpauser, måtte kun drikke øl ml. kl. dit og dat og ellers kun sodavand. Jeg snød en lille smule....nogle gange.

Emil og jeg tog hjem kl. 1, Morten hentede os og syntes at vi var både grimme og beskidte.
Næste formiddag var vi ikke så kække og vi undrer os stadig over hvor de mange mystiske blå mærker kommer fra ......

Fed fest !!!

HA !!!

2011-05-14T11:23:00.000-07:00

Så fik de baghjul gjorde de ... eller baghov er det vel nærmere.

Freja var nemlig til stævne på skyggehesten i dag og vandt en flot 1. plads.
Det moderlige ophav stod ellers med hjertet oppe i halsen og var overbevist om at alt ville gå galt da vi ankom og fik at vide at klassen var flyttet til ridehuset frem for udendørs banen. Grunden var at der sidste år var en pony (= Shadow !!) der var stormet ud af banen fordi den blev bange for et eller andet og det ville man ikke risikere i år.
Nu er der bare den lille detalje, at Shadow er dødsens bange for ridehuse han ikke kender, så mit mod sank gevaldigt og selv Freja blev temmelig nervøs. Vi fik lov at gå ind i ridehuset før klassen startede, så han lige kunne se sig om og sikre sig at der ikke lå sultne løver på lur i hjørnerne, men så var krikken da bedøvende ligeglad, han vandrede glad og from ind på banen og vi var såååå lettede.

Da det blev Freja's tur, gav dommeren et pift i fløjten og SÅ skred Shadow .... meget kunne vi byde ham ... nu var han gået hele vejen fra sit trygge hjem og til den fremmede rideskole, han havde overlevet mødet med en tiger (en lille kat), store farlige bygninger (postkasser), kæmpe huller i jorden der kunne opsluge ham hvert øjeblik (en rist), en larmende maskine der garanteret åd små søde heste (en tankvogn) og mange andre uhyggelige ting.
Heldigvis var det en sød dommer, så Freja fik bare lov at fortsætte :)
Resten af ridtet gik utrolig godt og jeg var så stolt af dem begge to. Sejt at det skulle ende med en førsteplads :)

De startede i en klasse mere og fik en delt 4. plads, så det var en rigtig god dag.

Wellness for heste

2011-05-13T12:24:00.000-07:00

Skyggehesten er efter manges mening møgforkælet og med de anfald han får, ville en tur til slagteren ikke være det værste der kunne overgå ham ...

Jeg er ikke enig.

Jeg har p.t en massør som kommer hver 14. dag og giver ham en ordentligt tur over hele kroppen og selvom han larmer med kæderne og fortæller mig at det er røvsygt at stå der og blive brugt som boksebold, så er jeg overbevist om at det gavner ham.

Igår havde jeg kiropraktor til ham. Det har jeg haft før, men lad os bare sige at hendes og Shadow's kemi var ikke - eksisterende ... det duede ikke.
Så nu fik min ene chef Anne fornøjelsen af ham, og han sagde pænt tak ved at prøve at sparke hende. Det kostede ham en omgang bedøvelse, men så var der også arbejdsro. Han blev slået helt ud af kurs, men det gav mig muligheden for at få klippet al den kedelige vinterpels af ham. Han fik fartstriber på benene og ser sej ud.

Men den lille skygge får altså alt hvad den kan trække af behandlinger af den ene og den anden slags, og nu kan jeg ikke finde på mere. Jeg tror på at massagen gør ham godt, han får løsnet op for alle de spændinger han render rundt med og måske lærer han at sætte pris på det. Det kan man aldrig vide .... men jeg ved at jeg vil gøre alt for det lille uhyre...

5. sidste plads

2011-05-08T10:29:00.000-07:00

Jeg har i dag deltaget i mit første løb og jeg er færdig ... helt færdig.

I et eller andet anfald af overmod og kækhed, meldte jeg hele familien til Forårsklassikeren i Valby. Ungerne på 2,5 km, Morten på 15 og jeg selv på 5 km.
Freja var desværre syg, så hun blev hjemme. Bare det var mig ....

Linea lagde ud med at spurte i mål på 13 minutter og jeg var jo noget imponeret af hende, og tænkte at så kunne jeg vel klare de 5 km i ordentlig tid. Med startnr. 1 på maven følte jeg vel også et vis pres.

Da starten gik, var jeg fint med cirka midt i feltet. 200 meter fremme, var jeg blevet overhalet af en del og vendte mig om for at se hvor mange jeg havde bag mig. Der var ... ingen!
Så var min kækhed ligesom lagt på is og jeg tøffede alene og ensom afsted ud i verden og prøvede at få styr på alle de mærkelige skilte og pile der var sat op - jeg skulle nødig ende med at løbe 10 km ....

Selvom jeg de sidste 2 uger har været plaget af skinnebensbetændelse, ville jeg bare gennemføre og det gjorde jeg også, men jeg tilstår at jeg gik noget af vejen, det gjorde møg ondt og jeg var en lille smule nedtrykt over at de sådan allesammen bare var rendt fra mig. De ku' da godt lige vente på mig altså ....

Men jeg løb da de sidste 500 meter i mål og jeg spurtede direkte om til vores tæppe og kastede mig ned på ryggen, overbevist om at mine lunger ville kravle ud af munden på mig eller jeg ville brække mig ud over en af dem der var kommet i mål før mig (og det havde personen så godt nok fortjent!)

Morten kom i mål lidt efter - vi var startet samtidig - så det var irriterende. Han blev nr. 3 i tiden 1 time og 2 min.
Min tid har jeg ikke lyst til at reklamere med, men i al fortrolighed, så endte den på 42 min og 53 sek. Jeg blev 5. sidst, jeg løb da fra et par smådrenge der havde alt for store sko på ... så kan de lære det !

Om en måned gælder det Alt for Damernes løb i København. Her skal jeg også løbe 5 km og jeg er fast besluttet på at forbedre min tid, men tør ikke love for meget. Ud af 37.000 tilmeldte løbere, kan jeg sgu da umuligt være den 5. dårligste igen ..... Og denne gang får jeg gaver, så det er jo en helt anden snak :)

Så kække var vi før løbet

Og efter løbet ......

30 + .. eller er det 40 ??

2011-05-07T13:19:00.000-07:00

Sommetider går jeg i byen med veninderne og så får den alt hvad den kan trække.
Nu er vi jo nået op i en alder hvor vi ikke gider hænge ud med dem på 18 .. eller 29 for den sags skyld. Heldigvis er der et diskotek i nærheden der har opfundet noget de kalder +30. Man skal altså være mindst 30 år for at komme ind og det bliver afholdt en gang om måneden. Genialt koncept !

Det er det eneste sted jeg kender, hvor jeg ikke føler mig som den ældste i flokken ... her er jeg faktisk ret ung. Sejt!

Bare fordi man har rundet de 40, kan man bestemt stadig gå i byen og drikke sig i hegnet og danse hele natten. Vi kan i hvert fald. Jeg har nogle helt sublime fest veninder og det er aldrig kedeligt at være i deres selskab. Vi ser også brandgodt ud når vi går i byen sammen .....

Tiden flyver

2011-05-07T09:03:00.000-07:00

Igår, den 6. maj, havde Morten og jeg 16 års bryllupsdag. Tænk at det er 16 år siden at vi gav hinanden vores Ja i Måløv kirke, foran vores familie og venner.

Vi var så unge ... 26 og 27 år var vi bare, og jeg var gravid med Linea. Vi købte hus i Greve kort efter, så 1995 var et hektisk år. Dengang følte vi at vi havde styr på det hele, vi kunne klare alt og var meget egenrådige. Vi havde begge to stået på egne ben siden vi var 15 år gamle, så vi følte os egentlig allerede lidt gamle og meget kloge.

Der er sket rigtig meget i de 16 år der er gået og vi må erkende at det først er nu, at vi faktisk er blevet kloge. Vi har gjort os en masse erfaringer, nogle dyre og andre bare gode, men vi har holdt sammen igennem det hele og altid troet på at intet kunne knække os. Selvfølgelig har der været tider hvor det bare har været surt at være gift og hvor man har ønsket at være single og fri igen, men når alternativerne virkelig rullede op, var det ikke så fristende endda. Så kæmpede vi videre.

Det bedste ved vores ægteskab er vores venskab. Det at vi kan tale med hinanden og aldrig keder os i hinandens selskab. Vi er meget forskellige og har vidt forskellige interesser, men vi er gode til at give hinanden plads og dele vores ting med hinanden. Hver gang der bare sker det mindste, er han den første jeg tænker på at jeg vil fortælle det til.

Morten er god til nærvær, det er jeg ikke altid. Jeg er god til at gøre rent, det er han ikke. Han er god til at lave mad, det er jeg ikke. Jeg er god til at forstå vores teenagedøtre, det er han ikke, og sådan kunne jeg blive ved.
Vi kender hinanden ud og ind og dermed også hinandens styrker og svagheder og så tager den ene over hvor den anden ikke er så god, uden at det bliver til et problem.

Vi kan være vildt uenige og kan også skændes en sjælden gang. Når vi gør det, opdager vi som regel at det ikke handler om os, men om andre frustrationer som bare skal ud for fuld knald og så falder det lidt til jorden. Vi er meget bedre til at diskutere ting og finde løsninger der virker for os begge.

Det er sgu dejligt at have sådan en soulmate !

Sofadage

2011-05-04T09:04:00.000-07:00

Jeg har været syg. Ikke sådan dødsyg, men sådan en slags syg hvor kroppen bare siger; Nu slapper du fandme lidt af !!

Mandag morgen vågnede jeg bare med feberfornemmelse i hele kroppen og ondt i halsen. Morten var på kursus i Ebeltoft, så da ungerne var smuttet i skole, kastede jeg mig på sofaen og blev der hele dagen.

Det gentog sig tirsdag.
Og i dag onsdag.

Har dog raskmeldt mig men har heldigvis fri i morgen. Jeg er bare så træt og jeg har ondt over det hele. Måske er det sådan en influenzating der roder ....
Jeg hader bare at sygemelde mig fra mit arbejde, ved at det er min kollega der skal tage slæbet, så udover at føle mig sløj og elendig, har jeg også sindssyg dårlig samvittighed. Nogle gange bør man bare lytte mere til kroppen end til hovedet og det gjorde jeg så denne gang ...

Men jeg er god til at ligge på sofa og glo tv til øjnene klapper i og så sover jeg lige en hel masse igen. Ungerne og jeg har hygget os alligevel og jeg har stået for madlavningen i hele 3 dage.
I dag fik vi pandekager. Selvfølgelig fik vi pandekager. Vi elsker nemlig pandekager og vi er helt ligeglade med at det ikke er ekstremløber mad.

Det er bare så skønt med dage hvor man intet foretager sig, men bare luller sig ind i sin egen lille verden og laver ingenting. Det burde man gøre mindst en gang om måneden, men jeg tror ikke at min arbejdsgiver er helt enig ....

Klokken er 18 ...om 3 timer kan jeg godt tillade mig at gå i seng igen :)

Stress

2011-04-28T12:24:00.000-07:00

Jeg er sindssyg god til at stresse. Sådan har jeg vist altid haft det, men det er blevet værre med årene og især efter jeg gik ned med flaget. Stressen har ikke ville slippe sit tag i mig og det kan drive mig til vanvid.

I denne uge har jeg været alene på arbejdet, da min kollega har været på kursus og holdt fri. Det har været ok, men vi har godt nok haft travlt, især i dag. Jeg har haft de mest tåbelige kunder i telefonen og haft lyst til at råbe et eller andet grimt til dem, men det duer jo ikke .... heldigvis har der været søde dyr og vi fik da også reddet et liv. Så er det jo en god dag og man glemmer at man hverken nåede morgenmad eller frokost.

Den kommende weekend bliver lidt hektisk. I morgen skal jeg til København og mødes med Morten og hans kollegaer. Vi skal først ud at spise og så i Østre gasværk og se Bob Dylan.
Lørdag morgen skal Skyggehesten have massage for første gang og det tager ca. 1½ time. bagefter skal jeg ud at gå en tur med ham. Jeg skal lige nå til Nykøbing og købe gaver til Freja + en masse andre ting og få sat lidt skik på huset. Om aftenen skal vi til en venindes fødselsdag og i byen.
Søndag har Freja fødselsdag og der skal hygges.

Det er nok til at få mig helt op i det røde felt, hvor jeg ikke kan overskue noget som helst og bare har lyst til at aflyse det hele. Jeg får ondt i maven, får svært ved at få luft og drømmer mig igen og igen ud i et eller andet sommerhus hvor jeg bare kan være helt alene i mindst en uge ....

Heldigvis har jeg skyggen ... det var skønt at komme op til ham i aftes og bare nusse med ham. Jeg var i pisse dårligt humør og ville ikke ride ham, det går lige igennem til ham, så Freja overtog min ridetime, men jeg fik nusset og hvisket ham i øret, og det hjalp på humøret.

Denne weekend skal jo nok gå, det ved jeg godt. Jeg må bare tage en time ad gangen og lade være med at tænke på næste dag ....

Påske og sol

2011-04-25T22:32:00.000-07:00

Påskeferien er slut, men den har været fantastisk.
Torsdag morgen kørte vi til Løkken og besøgte farmor og Morten. Blev forkælet med meget mad, gaver og hygge. Gik ture ved stranden og nød bare livet.

Lørdag formiddag besøgte vi Bettina Seerup, en kunstmaler som viser sig at være barndomsveninde med min veninde Eva og kusine til min gamle roomie Maybritt. Vi fik købt nogle skønne malerier og kørte videre ud til Maybritt som jeg ikke har set i 22 år.
Hun og hendes mand Henrik bor langt ude på landet i skønne omgivelser og vi nød en god frokost og fik sludret.
Vi kørte hjem ved 15 tiden og det var dejligt at lande på Lolland igen.

Solen har skinnet og det har været så varmt at jeg kunne ligge ude, helt fantastisk efter den lange vinter. Jeg elsker solen, elsker lyset og humøret stiger.

Kunne godt bruge en påskeferie mere lige nu ....

Time out

2011-04-08T10:59:00.000-07:00

Jeg har ofte brug for en time out ... tid hvor jeg kan gøre hvad det passer mig. Om det så er at sove (hvilket det meget tit er), eller bare lave noget hvor jeg er helt alene, er sådan set ligemeget.

I dag har jeg holdt time out med min skyggehest. Han er fuldstændig bedøvende ligeglad med om jeg har det ene eller det andet problem som jeg går og tumler med, bare jeg gider stoppe godbidder i munden på ham og ellers stå stille når han skal bruge mig som kløpind.
Han fik sine godbidder, kløede sig, blev klippet og striglet, fik massage og så gik vi en tur hvor han fik lov til at smage på det første forårsgræs. Han var glad og tilfreds med det hele og så kan jeg heller ikke undgå at blive i godt humør. Da han ikke gad mere, blev han lukket ud på folden til de andre og så kunne jeg gå en tur rundt og nusse med alle de andre heste i stalden.

Det er det der er så fantastisk ved dyr. De formår altid at få en til at tænke på alt mulig andet ... det er umuligt at koncentrere sig om andet end dem, og det er sådan en fantastisk måde at slappe af på. Jeg kan faktisk bedre li at være sammen med dyr end med mennesker. Dyrene kræver min opmærksomhed på en helt anden måde og jeg kan være nærværende uden at skulle lytte eller tage stilling til noget. Jeg kan bare være ....

Skygge

2011-04-07T05:08:00.000-07:00

Jeg har halvpart på den her hest ... Shadow. Han er en hollandsk sportspony på 12 år.
Han er krøbet så langt ind under huden på mig og jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har haft sådan et forhold til en hest før, ikke engang skønne Flicka som jeg havde da jeg var ung.

Shadow har det ikke nemt. Han har haft en ejer som ikke har behandlet ham godt, hun har presset ham ud i situationer som han ikke har kunne magte og har straffet ham når han ikke gjorde det godt nok. I dag er han rimelig velfungerende, men det har kostet mange søvnløse nætter, arbejde og blå mærker (på mig altså).
Jeg har ikke tal på alle de gange hvor jeg er blevet smidt af og er endt på skadestuen med hjernerystelse, en finger der skulle syes, forstuvet fod og så videre. Nu er jeg holdt op med at springe på ham, da det altid var der det gik galt ... og så var der lige dengang hvor han halvvejs gennem en sø fik et anfald og bukkede så jeg røg i vandet .... meget underholdende for de andre, knapt så morsomt at ride hjem gennemblødt fra top til tå ...
Han har også formået at sende Freja en tur på skadestuen med hjernerystelse og da var jeg godt nok tæt på at opgive ham. En ting er at jeg kommer til skade, men når det går ud over Freja, bliver jeg godt nok træt af ham ...

Jeg fik en kiropraktor til at kigge ham igennem og han er blevet behandlet et par gange. Han er stiv om et brædt i venste side og har kroniske smerter i krydset, så det er helt slut med at springe. Nu rider jeg dressur og det går meget bedre.

Shadow er bange for de mest mærkelige ting. Han kan gå forbi den samme sten 100 gange og lige pludselig er det den mest farlige sten han nogensinde har set og så er han næsten umulig at få forbi, men det lykkes mig dog altid at overbevise ham om at stenen ikke æder ham. Om sommeren bliver han ofte forskrækket af sin egen skygge.
Freja kan så tage til stævne et helt fremmed sted med masser af mennesker og andre heste og så vipper han dårlig nok med et øre. Meget mærkelig hest.

Da han i efteråret var ved at drive mig til vanvid med sine sære idéer, fik jeg en hestehvisker ud til ham. Jeg havde kun fortalt ganske lidt inden, da jeg ikke ønskede at hun skulle have for mange oplysninger om ham på forhånd.
Da hun kom, stod jeg alene med Shadow i ridehuset. Han stod lidt og kiggede på hende, gik så målrettet imod hende og begynde at skubbe voldsomt til hende med mulen. Han blev ved og ved, og jeg blev lidt irritereret på ham, indtil hun forklarede at han bare ville vide hvem hun var og hvad hun ville.

Hun gik ind til ham og han holdt op med at skubbe. Hun stod ved hans hoved og han stod ganske stille med spidsede ører og "talte" med hende. Hun prøvede at fortælle mig hvad han sagde, det var lidt svært, for det kom meget hurtigt og rodet. Han fortalte at han hadede nye ting, at han ikke brød sig om at der var så mange forskellige der red på ham (han er også rideskolehest), men at han var tryg ved mig fordi han vidste at jeg aldrig ville gøre ham noget ondt. Han fortalte at han aldrig havde følt at nogen forstod ham, at hans tidligere ejer havde tvunget ham til at gøre ting som han var bange for (det havde jeg ikke fortalt hende noget om), at han havde ondt i ryggen (det var inden der kom kiropraktor) og at han godt kunne lide at bo hos Louise (hun ejer ridecentret).
I al den tid hvor de to stod og talte sammen, stod han musestille og dybt koncentreret. Ikke lige hans stærkeste side ... han er altid umulig at få til at stå stille i mere end 10 sekunder ...

Lene stillede sig om ved siden af ham og lagde den ene hånd 10 cm over hans hals og lod den langsomt glide ned langs ryggen uden på noget tidspunkt at røre ham. Da hun nåede hans kryds, gav han sig og lagde ørene tilbage. Hun lod hånden blive der og i løbet af et par minutter faldt han simpelthen i søvn. Han stod på 3 ben og snorksov !
Det var helt rørende at se ham på den måde. Bagefter var han helt ved siden af sig selv, men hun forsikrede mig om at han bare skulle gå lidt rundt og så ellers have fred resten af dagen.

Jeg begyndte herefter at klikkertræne ham og det har været en stor succes. Han er super hurtig til at finde på nye ting, og er altid klar på at prøve noget nyt. Vi har en stor bold i ridehuset som hestene kan lege med, men Shadow har altid været meget bange for den. Nu elsker han at skubbe rundt med den og synes at det er fedt hvis jeg gider sparke den hen til ham. Han kan kysse mig på kinden på kommando og "give hov". Det er så hyggeligt at lave sådan noget træning med ham. Han er super koncentreret og glemmer alt om farlige ting ude i verden.

Jeg er blevet tilbudt at købe ham mange gange, men har takket nej. Jeg ved at jeg ikke har tid til at have egen hest og det koster en hulens bunke penge hver måned. Jeg er godt tilfreds med min halvpart, jeg rider om onsdagen, Freja om mandagen og så har vi ham en dag i weeekenden + at vi har førsteret til ham når der er stævner og arrangementer. Hvis han en dag virkelig bliver sat til salg, så køber jeg ham. Han skal ikke andre steder hen og der skal ikke være flere ejere der misforstår ham. Så vil jeg hellere slagte ham hvis det skulle ende der. Men han skal ikke videre!

Han er bare mit lille hjertebarn og jeg smelter fuldstændig når han kommer luntende mig i møde, stikker sin bløde mule op til min kind for at tigge en godbid ....

Gallafesten

2011-04-02T14:13:00.000-07:00

Linea havde en fantastisk aften til gallafesten på skolen.
Vi fandt en kjole i sidste øjeblik som hun følte sig godt tilpas i, og det var jo det vigtigste. .. jeg synes at hun så skøn ud :)

Det er Linea til venstre :

Relationer og generationer

2011-03-31T04:50:00.000-07:00

Der er en mand i familien som jeg bare ikke forstår. Det er ikke fordi han er kineser eller russer, vi taler begge to dansk, men vi taler alligevel ikke samme sprog.
Han er 20 år ældre end mig og måske er det derfor. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at kommunikere.
Han har såret min lille familie mange gange og i rigtig mange år og det har både Morten og jeg prøvet at forklare ham, men han forstår det ikke. Vi har talt med ham ansigt til ansigt og vi har prøvet at skrive, men intet virker. Han taler det tavse sprog. Fejer det ind under det beskidte gulvtæppe. Håber, at hvis han lukker øjne, ører og mund, går det væk af sig selv.
Sådan er jeg ikke. Jeg er "lorten på bordet" typen. Ikke dermed sagt, at alt skal vendes og drejes, men hvis der er et problem, taler man om det og løser det.

Måske har det noget med generationer og opdragelse at gøre. Denne mand er vokset op i en familie hvor man ikke taler om tingene, man vender den anden kind til og sluger kameler. Jeg kan også godt sluge kameler, men når alt smager af sur kameluld, gider jeg ikke mere og så må det ud. Jeg er selv vokset op i en familie hvor man propper skabene fulde af skeletter og facaden er nypudset. Det er egentlig underligt at jeg er blevet som jeg er, men jeg er glad for at jeg tør tale om tingene - også de svære.

Men den her mand går mig alligevel på. Mest fordi han burde have været der i mange år og stadig kunne være det, men det kan han ikke. Han vil sikkert gerne, men så længe mine sår er åbne, skal han ikke komme og drysse mere salt i. Det er ærgeligt, for han kunne sikkert også bidrage med noget godt, men jeg magter ikke flere svigt og flere spørgsmål som jeg ikke kan besvare. Så vil jeg hellere undvære og træffer den beslutning på min families vegne. Vores liv er ikke en banegård som man render ind og ud ad alt efter hvilken vej vinden blæser.

Jeg kan ikke have ligegyldige relationer til nogen. Enten er folk i mit liv, eller også er de ikke. Hvis jeg skal bruge for meget energi på at lappe, spekulere, sørge, råbe og være frustreret, kan det være det samme. Jeg har lært at sortere og det har ikke været let at sortere fra, men når det er gjort, har det været rart.

Familie er bare noget andet. Vi vælger ikke selv de mennesker vi er i familie med og det gør det svært at sortere fra. Hvis denne mand ikke var familie, ville jeg ikke spilde ét sekund mere på at tænke på ham, men fordi han altid vil være en del af os, er jeg nødt til at forholde mig til ham. Jeg kunne sagtens sige Farvel og tak, men han ville aldrig forsvinde sådan rigtigt, så det er spild af tid.

Relationer er bare en mærkelig størrelse. Vi kan ikke leve uden og vi bruger utrolig meget tid på at skabe dem, pleje dem og nyde dem. Vi har så mange forskellige relationer i hverdagen; der er familien, vennerne, veninderne, kollegaer osv. Vi skal hele tiden forholde os til alle disse relationer og vi veksler hele tiden mellem dem på flere forskellige måder.

Det er blevet nemt at holde styr på alle sine relationer. Mail, sms og facebook er de metoder jeg benytter mest. Det er nemt og hurtigt at smide en hilsen og jeg kan hele tiden følge med i hvad de andre går og laver. Jeg følger med i deres liv og færden, deres problemer og glæder og jeg forholder mig til det hele
Bagsiden er så, at jeg selv er tilgængelig døgnet rundt og aldrig rigtig "holder fri". Jeg kan ikke lade være med at tjekke den sms der lige kom, eller svare den der skriver til mig på facebook.
Det kan tit give mig dårlig samvittighed fordi jeg måske ikke lige får skrevet til andre, og igen handler det om at prioritere.

Jeg har valgt at bruge tid på de mennesker der gør mig glade og som giver mig en masse positivt. Selvfølgelig kan der opstå skår eller kriser, men de kan løses fordi vi gerne vil.
Det handler langt hen ad vejen om vilje. Hvis man virkelig gerne vil hinanden, så går man langt og man gør meget for at få det til at fungere.
Tavshed og barnlig stædighed virker ikke for mig. Jeg er nødt til at få talt ting igennem for at komme videre, ellers går jeg alt for meget på kompromis med mig selv og det jeg tror på.
Så længe jeg er tro mod mig selv, er jeg sikker på at jeg tager de rette beslutninger i mine relationer ....

Gallafest

2011-03-24T15:40:00.000-07:00

Linea er 15 år og går i 8. klasse. En eller anden klovn har fundet på at både 8. og 9. klasse skal holde gallafest hvert år, så det er noget der har foregået på skolen i flere år.

Jeg har ikke noget problem med at man holder en fest, men det her har udviklet sig til den rene galskab. Ikke nok med at der er mødepligt, men ungerne skal også komme i gallatøj, de skal have taget billeder, der danses lancier, men de skal også komme med en partner.
Hvis der i forvejen ikke er problemer med hormoner der blæser rundt og et hiraki der skal overholdes, så kan jeg love jer for at det er der nu. De svageste unger sidder tilbage uden partner og bliver af lærerne sat sammen, 8. og 9. klasse i ét hug. Hvor ufedt er det lige at skulle komme anstigende med kiksede X bare fordi der er flere piger end drenge i ens klasse ?.
I Linea´s klasse er pigerne i klart flertal og det har gjort at de stakkels drenge har været jaget vildt. Linea fik efter mange overvejelser inviteret en af de sødeste drenge og han sagde heldigvis ja, så daten er krydset af på listen.

Her i huset er kjolen blevet et mareridt. Linea er bare ikke en kjolepige og har i de sidste 13 år kun haft kjole på én eneste gang, nemlig da hun blev konfirmeret sidste år. Hun hader seriøst at gå i kjole og det er man ikke i tvivl om. Skuldrene bliver trukket helt op om ørene, ryggen rundes og hun ligner bare en der har lyst til at kravle i et musehul.
Men man kan bare ikke komme til gallafest i jeans, skovmandsskjorte og All stars ....

Vi var igennem ALLE forretninger i Nykøbing i dag og kom hjem med nul og niks. Ej det er lidt løgn, for jeg kom til at købe en taske (hvem mangler ikke lige en taske ??) og nogle andre "småting" ...
Men en kjole fandt vi ikke. Nu har hun hamstret 3 kjoler fra mit skab som skal prøves i morgen og jeg håber virkelig at hun kan li bare en af dem, ellers er vi på den.

Der er så også lige en festlig mor der synes at ungerne skulle have et afterparty og hun lægger gladeligt hus til. Vi har fået en fin seddel hvor der står at de selv skal medbringe sprut og hvis de ødelægger noget, skal de selv betale.
Undskyld mig lige et kort øjeblik ....!! Vi taler altså om børn, BØRN på 14 - 15 år ! De må ikke engang købe sprut for fanden da. Så de forældre der synes at det er en god idé, lægger altså ud med at vise deres unger hvor let det er at gøre noget ulovligt, de køber selvfølgelig sprutten til dem.
I dag lå der en besked på Intra om samme fest, her var det 2 nye mødre der mente at det var på tide med en snak om præcist HVOR meget sprut de små pus må drikke til party'et, for det ville jo ikke være fair hvis nogle kun måtte få en somersby, mens andre hældte en hel flaske vodka i hovedet. Jeg måtte sidde på mine fingre for ikke at sende dem en meget lang mail, men lod være... de forstår det nok ikke alligevel...
Heldigvis gider Linea overhovedet ikke deltage i dette afterparty, så vi er helt ude over de problemer, som i øvrigt ikke ville blive et problem, da hun ikke ville få lov at få sprut med.

Vi var til forældremøde her til aften og jeg måtte lige hælde min galde ud over et par lærere. Den ene er så også SSP'er og hun var ligeså rystet over det som mig. Nu har hun flere gange holdt taler til fælles forældremøder og alle har siddet og været enige om at ungerne ikke skal drikke før de mindst er 30 og så er der lige en kæk mor med et yderst kækt yngel der arrangerer en drukfest. Det kække yngel har så siden 12 års alderen fået lov at drage alene til København og gå til koncerter osv., så det er jo ikke underligt at den smukke udvikling fortsætter. Hun skal nok få glæde af mine skattepenge en dag og måske komme i fjernsynet som superstar i De Unge Mødre.
Nej - jeg er IKKE fordomsfuld ... ;)

Jeg er så lykkelig for at jeg har en super fornuftig datter der bestemt ikke har travlt med at komme ud og prøve det hele på den halve tid. Hun koncentrerer sig om skolen og Harry Potter og så længe han er hendes livs kærlighed, er det helt fint med mig - og ikke mindst farmand som har frygtet denne alder mere end mig. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med at han selv havde prøvet lidt for meget i samme alder, hvor imod det moderlige ophav ivrigt pudser glorien....

Så smuk var Linea på sin store dag

Børnefornærmet ...

2011-03-22T11:37:00.000-07:00

Jeg kan blive SÅ børnefornærmet ... og jeg tror faktisk aldrig at jeg vokser fra det.
Faktisk håber jeg aldrig at jeg vokser fra det, for jeg tror at det er med til at få mig til at reagere når jeg bliver uretfærdig behandlet.

Når jeg bliver børnefornærmet, kan jeg mærke at jeg bliver helt rød i hovedet. Min puls stiger, hjertet hamrer og jeg får lyst til at slå. Mest på den der har fornærmet mig, men alternativt kan en dør eller en væg også bruges. Det gør dog pisseondt har jeg erfaret, så jeg lader være. Men jeg får lyst til det.

Jeg kender en mand som kan blive endnu mere børnefornærmet end mig. Eller måske mere børnesur. Når han ryger op i det røde felt, står han og hopper op og ned mens han råber helt vildt højt og underlæben bæver som om han er ved at græde. Han kan smække så hårdt med en dør, at dørkarmen løsner sig. Ret sejt.

Sådan noget gør kvinder ikke, selvom det nok ville være meget sundt at prøve det.
Jeg får også lyst til chokolade når jeg er børnefornærmet. Jeg skrev en sms til Linea og fik hende til at tage en hel plade Marabou med hjem fra håndbold. Jeg elsker Linea.
Det gjorde godt med chokolade og jeg er helt ligeglad med at jeg har ædt 200 gange flere kalorier end jeg lige har smidt på min løbetur. Jeg løber bare 200 gange længere i morgen - eller en anden dag.

Morten nåede kun lige ind ad døren før han blev angrebet med min børnefornærmethed. Han fik hele lortet lige i hovedet og jeg var ligeglad med at han både var på toilettet og i bad imens. Jeg blev en lille smule mere børnefornærmet da han lagde ud med at smile til mig - sådan " nårrrh lille ven, sikke noget da" agtigt. Men piben fik en anden lyd og han endte med at love at tæve dem allesammen. Sådan skal dét bare være. Jeg elsker ham.

Nu har jeg fået chokolade og jeg har fået sladret, så nu har jeg det lidt bedre.

Sol og weekend

2011-03-19T11:31:00.000-07:00

Hvor er det fantastisk at slå øjenene op her til morgen ... eller faktisk kl. 11.15.... og se at solen skinner. Det var lige før at det ærgrede mig at jeg havde sovet så længe, men pyt.
Manden var ude at løbe med sin makker, store datter var også lige vågnet og lille datter lige kommet hjem fra sin avisrute. Jeg kastede mig over avisen, der var nemlig en flot helsides artikel om min arbejdsplads, Nysted Dyreklinik. Rigtig god reklame og gode billeder.

Efter en grundig og tiltrængt rengøring af hele huset, hoppede jeg i løbeskoene og løb en god tur. I dag nåede jeg op på 2, 4 km. Ikke noget voldsomt at prale af, men efter en ufrivillig pause, er jeg endelig kommet igang igen og knæene skal indstille sig på at det er mig der bestemmer.
Resten af familien tog til gymnastikopvisning i hallen, så jeg havde lige nogle timer for mig selv.

Store datter stod for aftensmaden og serverede pølsegryde. Hun slægter vist sin mor på - jeg laver kun mad der begynder med P. En efterhånden ældgammel vittighed som dækker over at jeg hader at lave mad og faktisk kun er god til at lave pandekager og pastasalat. Det var heller ikke hyggelig fløjten eller sang der kom ud af hende mens hun kæmpede med madlavningen, hun hader det vist ligeså meget som mig.Heldigvis er farmand en ørn i et køkken og god til at opmuntre begge piger.
Jeg lever ikke for at spise, men spiser for at overleve ...

Freja - lille datter - snakker lidt om at blive konditor. Gerne for min skyld, jeg skal gerne prøvesmage alt hvad hun laver. Jeg elsker slik, chokolade og alle andre søde sager og skal virkelig styre mig for ikke at leve af det alene. Det er nok godt at jeg alligevel er så forfængelig, ellers ville jeg ende som en meget fed dame ;)

Fredag er altså blevet østrogenbandens maddag her i huset. Vi 3 piger skiftes til at lave mad og det kører rimelig godt. Linea valgte dog at "glemme" at lave mad igår, så hun måtte i sving i dag. Pigerne er gode til at kigge i kogebøger og finde på. Jeg er ikke nået længere end til pandekagerne, men det kommer måske.
Morten laver mad alle de andre dage og det er jeg bare så glad for. Jeg har ikke noget imod at gøre rent og vaske tøj, bare jeg slipper for at lave mad.
Da jeg lærte ham at kende, fandt hans mor hurtigt ud af at jeg ikke kunne lave mad og forærede mig "Fru Jensens kogebog". Det gjorde mig faktisk pissesur, men det er nu en meget god bog ... siger Morten, han er den eneste der har brugt den.....

I min verden er mad ekstremt overvurderet .... Men sådan en luksus sandwich lavet af Freja, kan man da ikke modstå :

TV

2011-03-16T15:32:00.000-07:00

Hold så op hvor bliver der vist meget crap i dansk tv.

Det ene reality program efter det andet toner frem på næsten samtlige kanaler og det ene show er værre end det andet.
De Unge Mødre (også kaldet "dum"), udstiller unge piger på den mest groteske måde.
De har selv meldt sig til programmet, men de har åbenbart ingen familie eller rigtig gode venner som har formået - eller prøvet - at stoppe dem i drømmen om at blive berømt på et øjeblik.
Så et ungt par som boede i den mest uhumske lejlighed og som ikke kunne tage sig sammen til at gøre rent og rydde op. Hendes mor og søster kom og hjalp og 7 store affaldssække senere, var de i stand til at se deres gulv. De røg som skorstene og var bare ikke de skarpeste knive i skuffen. Læste i en avis at de havde fået tvangsfjernet deres datter samme dag som hun blev født. Stakkels unge mennesker som overhovedet ikke har forstået at de ikke vil være i stand til at tage vare på et lille liv.

Paradise Hotel er så tåbeligt at jeg sidder måbende i min sofa og bare undres. Har ikke fulgt med fra starten, men så her til aften et afsnit hvor fyrene var klædt ud som gladiatorer og skulle kæmpe om at blive på hotellet. Kors i skuret altså !
Heller ikke her, virker det som om at studenterhuen trykker nogle steder.

Amalie's verden - her må jeg bare stå fuldstændig af! Mage til uintelligent pigebarn skal man lede længe efter, for slet ikke at tale om hendes mor. Så et klip hvor hendes mor havde haft et møde med Ekstra bladet som muligvis skulle trykke noget fra den bog som hun er ved at skrive om sin datter. Efter mødet udtaler hun; Det, Ekstra Bladet laver, er følsomt stof, fordi man roder i andre folks underliv. Øhhhh ?? What ?
Ingen tvivl om hvor Amalie har sin kvikke lille hjerne fra ....
Amalie og Peter planlagde deres bryllup som skulle foregå et romantisk sted.
Amalie: "For eksempel på Hatiti !"
Peter: "Øøhh det ved jeg ikke lige hvor er"
Amalie: " Jo, der hvor de sprang i luften"
Peter: " Hedder det ikke Haiti ?"
Mig: AARRGHHHHHH !!!!!!!!!!!!!!

Det der undrer mig mest, er at de mennesker åbenbart ikke ejer selvrespekt og ikke kan se at de udstiller sig selv på den mest uheldige måde. Familien Danmark sidder og græmmes, griner ad dem og ryster på hovedet. De unge mennesker er nok ligeglade, de vil bare gerne i tv og være lidt berømte.
Det er godt nok sørgeligt .....

Mandag

2011-03-14T10:13:00.000-07:00

Jeg hader mandage!
Uret ringer, det får normalt en enkelt én på snooze, men mandag morgen .... så får den mindst 3. Jeg gider bare ikke....

Hvorfor er det sådan med mandage ?

Det er jo bare en dag i ugen som de andre hvor man går på arbejde og laver alle de andre kedelige hverdagsting. Jeg har det ikke sådan med onsdage... kun mandage.

Jeg elsker at sove og jeg er god til det. Hvis jeg kan se mit snit til det, kan jeg sagtens sove 12-15 timer i træk. Ved at det har noget at gøre med det medicin jeg får, det bliver man bare træt af og jeg går altid og håber at jeg pludselig vågner op, fyldt med energi og superfrisk. Tror aldrig at det kommer til at ske og så har jeg indrettet mig efter det. Prøver at snuppe mig en lur når jeg kan komme til det og én dag i weekenden skal jeg helst holde helt fri og gøre hvad jeg lyster....hvilket ofte er at sove.

For nogle år siden var hele familien på Kreta. Jeg sov i en uge - både dag og nat. Sov som en sten dagen lang på stranden og fortsatte når jeg kom i seng om aftenen. Meget mærkelig ferie. Heldigvis tog Morten på ture med børnene og de hyggede sig mens jeg sov, men jeg må jo erkende at jeg gik glip af en del. Godt at de tog en masse billeder.

Det er faktisk ret invaliderende altid at være så træt. Jeg bruger meget energi på at planlægge alting på en måde hvor jeg ved at jeg kan få sovet. Ved ikke noget værre end weekend arrangementer hvor jeg skal være "på" hele tiden. Jeg er blevet bedre til at sige fra, dog finder jeg ofte på en undskyldning for at kunne tage tidligere hjem, da jeg synes at det lyder tåbeligt at sige; jamen jeg skal hjem og sove.

Man siger at man kan sove når man bliver gammel. Når jeg bliver gammel, er jeg sikker på at jeg kommer til at flyve og fare, for så skal jeg nå alt det jeg sov fra ....

Livet og døden

2011-03-12T09:38:00.000-08:00

Jeg har været til bisættelse i dag.
Min gode ven mistede sin mor til kræften i tirdags og han spurgte om jeg ville komme og tage nogle billeder. Selvfølgelig ville jeg det.

Jeg sad alene på en bænk i kirken, var i god tid og læste lidt i salmebogen. Der står faktisk rigtig mange interessante ting i den lille bog og det + kisten, blomsterne og ikke mindst min kære vens triste ansigt, satte en masse tanker igang.

Hvad når jeg dør ? Hvordan skal min bisættelse foregå ?
Det afhænger selvfølgelig af min alder når jeg dør... men skulle det nu ske at jeg skal herfra inden alt for mange år, så vil jeg sgu have en fest!
Spil noget god musik i kirken, mød op i festtøjet og hold et brag af en fest bagefter !
Mind hinanden om de sjove timer vi har haft sammen, grin og græd som I vil, men bare hav det sjovt. Jeg ville ikke bryde mig om at sidde oppe på min sky og kigge ned på en flok sørgende mennesker, jeg ville nyde at se jer danse og hygge jer, og så lover jeg at drysse stjernestøv ned over jer.

Den værste tanke om sin egen død, er børnene. De skal ikke miste mig, savne mig og mindes mig.
Børn skal ikke miste.
Jeg håber inderligt at jeg har pakket deres rygsæk forsvarligt, at de har alle de ting med som skal gøre dem til glade og velfungerende mennesker. Forhåbentlig lever jeg i mange mange år endnu og kan følge dem godt på vej i livet, skåne dem for tab og sorger i den udstrækning det er muligt og se dem flyve afsted på egne stærke vinger.

Mange af tankerne udspringer selvfølgelig af at jeg selv mistede mine forældre som ganske ung. Jeg har levet over halvdelen af mit liv uden mine forældre.
Husker sorgen, den gennemborende følelse af forladthed og ensomhed. Husker alle blikkene, mærker stadig snakken bag min ryg, usikkerheden og følelsen af at stå og betragte livet mens det sekund for sekund gik videre - uden mig.

Jeg kan ikke huske min mors bisættelse. Ved ikke hvilken kirke det foregik fra. Husker kun min fars ryg i den brune ruskindsjakke på forreste række. Kunne mærke hans fortvivlelse og ensomhed ned på midterste række hvor jeg gemte mig med en veninde. Nægtede at sidde så tæt på kisten, kunne ikke magte tanken om at det var min mor der lå der.
Der var nok kaffe og kage bagefter. Det kan jeg heller ikke huske. Husker ikke hvem der var med, kun min mormor som dybt ulykkelig skulle forliges med at hun havde overlevet sit eget barn. Hun måtte ikke få at vide at min mor havde taget sit eget liv, så der blev sagt at hun havde fået en blodprop. Det har jeg aldrig forstået.
Jeg var 14 år.

Min far blev bisat fra sygehusets kapel. Præsten var hans gamle ven og kollega Poul Buch, han holdt en skøn tale om min far og Piet Hein´s gruk. Jeg sad lige foran kisten, havde min fars ruskindsjakke på.

Husker følelsen af at være helt alene. Nu var de væk begge to. Jeg har ingen søskende, så der var kun mig. Jeg tror bestemt at den resterende familie ville hjælpe og deltage, men jeg ønskede det ikke. Ville selv. Kunne selv. Det tog mig 20 år at forstå at det kunne jeg ikke.

Jeg var 18 år.

Inden min mor døde, var jeg som de fleste andre 14 årige. Jeg var hestepige til fingerspidserne, drenge var begyndt at være spændende og jeg rodede med de samme teenageproblemer som min egen datter går igennem nu.
Men på et splitsekund forandrede min verden sig for altid og det var ikke fair. Det var ikke i orden at jeg pludselig skulle blive voksen på alt for kort tid, tage mig af voksen problemer og i høj grad sørge for mig selv. Mit sikkerhedsnet var revet væk under mig og ingen greb mig da jeg faldt.

I dag har jeg det godt. Jeg har været min egen lykkes smed, passet på mig selv og søgt den hjælp jeg havde brug for.

Jeg har lært så meget af de år og jeg har måske en større forståelse for mange ting end andre har. Jeg forstår min teenagedatter når hun er mest forvirrende og jeg er blevet et positivt menneske som har lært at sætte tingene i perspektiv. Jeg ved at jeg i høj grad selv kan vælge hvordan mit liv skal være.

Jeg bestemmer selv hvilke mennesker jeg vil have i mit liv og jeg vælger dem med omhu.

Det er i orden at sige til og fra. Det er i orden at være ked af det, det er i orden at være sur, glad og alle de andre ting man kan føle.

Det er i orden at være mig !

Klogt barn

2011-03-11T04:00:00.000-08:00

Linea (8.kl.) kom lige hjem med karakterblad og kunne stolt fremvise et gennemsnit på 10.
Så bliver mit hjerte altså så stort og stolt at det er lige ved at poppe ud af brystet på mig.
Hvor er det bare skønt at ens barn klarer sig godt i skolen og oven i købet er glad for at være der. Yngste datter er ligeså dygtig. Når vi er til forældresamtaler, er der altid kun ros til pigerne og det er bare vidunderligt. Så svæver forældrene hjem på små lyserøde skyer og får lyst til at overforkæle de kloge børn :)

Linea

Freja

Fridag

2011-03-10T05:26:00.000-08:00

Jeg har fri hver torsdag og det er min helligdag. Den dag hvor jeg sover længe, gør rent og glor på latterlige tv serier i fjernsynet. Jeg elsker mine torsdage.

I dag har Morten også holdt fri og vi sov - hold fast - til kl.12 !!
Vi må jo have trængt til det ... men altså, jeg kan sove i døgndrift hvis jeg fik lov. Jeg har altid været skide god til at sove. Alle mente at jeg voksede fra det, at det var sådan en teenage-ting, men okay - nogle er jo evig unge :)
Ingen tvivl om at Morten trængte til det, så det blev nydt. Udover sit job i København, bruger han meget tid på træning. Næste projekt er Ironman i august, så han er i fuld gang med svømning og løb. Cyklen er ikke kommet ud endnu, men han cykler og spinner på livet løs i motionscentret. Selvom jeg kan synes at han bruger lovlig meget tid på det, er jeg fuld af beundring. Manden er 43 år og gi´r den mere gas og ser bedre ud end de fleste 20-30 årige. Jo ... man må godt blære sig med sin mand!
Vi er blevet rigtig gode til at give hinanden plads til det vi hver især har lyst til og brug for. Jeg er også begyndt at løbe og gør det 5-6 gange om ugen. Det tager jo ikke særlig lang tid, eftersom jeg er i elendig form, men jeg nyder det og glæder mig vildt til at stille op i mit første 5 km løb i maj. Freja og jeg har den skøre krikke som vi også bruger en del tid på, og jeg nyder det.

Faktisk er jeg lykkelig .... ikke så ringe ;)

Langt om længe...

2011-03-09T09:29:00.000-08:00

Har overvejet det 1000 gange ... at blive blogger ... men så skulle jeg lige noget andet.

Det er det med overspringshandlinger.

Jeg er verdensmester i overspringshandlinger. Overvejer at oprette kurser i det, måske ville jeg blive millionær på et øjeblik. Der må da være masser af mennesker som godt kan finde ud af at gøre det de skal og vil, når de skal og vil gøre det, men som må have en lille overspringshandlingsmus i maven, som bare venter på at komme ud.

Nu er jeg her og jeg er næsten helt sikker på at jeg sagtens kan få skrevet en masse.

Men altså ... jeg skal lige .... vender snart tilbage !